2026.6.28 Sårbar kvinde mistede formue til lollandsk advokat
Arvinger fik mistanke til advokat, der er pålagt en usædvanligt høj bøde. Salærer på 824.000 kroner ophæves.
En sårbar kvinde på et plejehjem blev i årene inden sin død udsat for grove svigt fra en advokat, der havde påtaget sig opgaven med at forvalte hendes økonomi.
Det har advokaternes disciplinære organ konstateret.
At sagen er blevet afdækket, skyldes først arvingernes undren og dernæst en bobestyrers undersøgelser.
Advokaten sugede kvindens penge til sig. Det skete, da han havde etableret en generalfuldmagt, fremgår det af Advokatnævnets kendelse.
Allerede da der var gået fire måneder, overførte han fra kvindens bank 750.000 kroner til sin klientkonto uden at orientere hende.
Det var et depositum, og i løbet af godt fire år beregnede han sig salærer på i alt 824.000 kroner.
Men alle salærer er bortfaldet. De var urimelige, konkluderer Advokatnævnet.
Generelt bør advokater, der arbejder for sygdomsramte, sårbare eller på anden måde åbenlyst svage klienter, være varsomme. Og kvinden på plejehjemmet var netop en sårbar klient, skriver nævnet.
Sagen er usædvanlig
Sagen om juristen Søren Agerbo, der har adresse i Guldborg på Lolland, og som sidste sommer deponerede sin bestalling, er usædvanlig.
Det ses også af sanktionen. Bøden lød på 200.000 kroner.
Det er den højeste bøde, som nævnet udstak sidste år for tilsidesættelse af god advokatskik. Kun to andre advokater var i 2025 i samme tvivlsomme liga. De havde rådgivet om refusion af udbytteskat.
I flere tilfælde tilsidesatte han ifølge nævnet “særdeles groft” god advokatskik. Fakturering skete for eksempel med tre års forsinkelse. Og overordnet kan nævnet ikke se, “at der er ydet nogen advokatbistand af værdi til afdøde”.
Advokaten styrede kvindens pengeforhold fra 2020 og frem til januar 2024, da kvinden døde. Hun blev 76 år.
Kvinden havde Alzheimers demens, har bobestyreren oplyst.
Derimod har den nu tidligere advokat hævdet, at han ikke vidste, at kvinden var dement, og at det i øvrigt ikke er dokumenteret.
Utilfreds med afgørelse
Søren Agerbo, der nu betegner sig som juridisk konsulent, er utilfreds med Advokatnævnets afgørelse, og han er derfor gået til domstolene for at få ændret den.
Midt i juni var sagen på programmet i Retten i Nykøbing Falster, men retsmødet måtte udskydes på grund af sygdom.
Et par dage efter talte Ritzau med ham i telefon, og beskeden var, at han ikke ønsker at udtale sig.
At hans salærer var opsigtsvækkende høje, blev afsløret i forbindelse med bobehandlingen.
Umiddelbart mente kvindens barndomsveninde, at der manglede cirka en million kroner fra salget af en ejerlejlighed.
Desuden opdagede hendes mand ved en Google-søgning, at Søren Agerbo tidligere havde fået en bøde. Den skyldtes hans adfærd efter ophævelsen af et værgemål.
Barndomsveninden har en særlig pointe: At forløbet med de enorme salærer trukket fra den 76-årige næppe ville være blevet afsløret, hvis hun havde stået uden arvinger.
-Hvis ikke arvingerne havde sagt, at noget lugtede
Det var advokatfuldmægtig Klaus Kjær og advokat Kristian Ravn-Petersen fra Advokaterne Sankt Knuds Torv i Aarhus, som håndterede boet, og som traf beslutning om at kigge på skattemapper og kontobevægelser flere år tilbage.
-Hvis ikke arvingerne havde sagt, at noget lugtede, ville den dybere undersøgelse nok ikke have været gennemført, siger de.
I behandlingen af et dødsbo er det langtfra givet, at økonomi flere år tilbage bliver endevendt, tilføjer de.
Søren Agerbo har efterkommet nævnets afgørelse om at tilbagebetale salærer til boet.
På plejehjemmet på Frederiksberg var det lederen, der satte kvinden i kontakt med Søren Agerbo.
Men lederen vil ikke svare på spørgsmål. Hun begrunder det med, at Advokatnævnets afgørelse er indbragt for retten, og at politiet desuden undersøger sagen.
I Københavns Politis afdeling for økonomisk kriminalitet ønsker politikommissær Peter Bak Dissing hverken at be- eller afkræfte, hvorvidt Søren Agerbo er under efterforskning.
Gennem årene har den nu tidligere advokat beskæftiget sig en del med sårbare borgere. Det viser tre andre sager i Advokatnævnet.
I et tilfælde var klienten stærkt dement. Et salær, som Agerbo beregnede sig to dage før personens død, blev halveret. I to af sagerne havde han virket som værge, i den tredje sag havde han oprettet en generalfuldmagt.
For tiden behandler Advokatnævnet yderligere to klager over Agerbo. Begge handler om påståede uberettigede salærer, oplyser nævnet.
2026.6.28 Mødre bekymret for narkosalg i Taastrup: ‘Mine børn bliver dagligt antastet’
I Taastrup er de to mødre, Janne og Camilla, bekymrede for den øgede utryghed.
Janne Nørgaard havde netop forladt restauranten, da hun hørte den overdøvende motorstøj.
Foran Hereford Steak House på Taastrup Hovedgade kom en gruppe unge drenge ræsende på ATV’er. Og de kørte stærkt. Rigtig stærkt, fortæller Janne Nørgaard.
»Jeg føler, de kørte over 100 km/t.,« siger hun til B.T. og fortsætter:
»De kørte frem og tilbage, så min mand ringede til politiet, og så gik vi en omvej for at komme hen til vores bil. Da vi kørte hjem, så vi nogen, der stod og handlede med små poser. Det er sådan nogle typer, hvor man helst ikke vil kigge på dem på en forkert måde,« siger hun.
Janne Nørgaard bor i vestegnsbyen Taastrup. Her har hun sammen med sine børn boet i fem år.
I løbet af de år hun mærket, hvordan hovedgaden har udviklet sig til et utrygt sted. Og det er hun ikke alene om at synes.
B.T har talt med mere end ti borgere i fra byen, der alle fortæller, at grupperinger af unge mænd i stigende grad hænger ud langs byens hovedgade. Personer, der ifølge naboer har »en enormt utryghedsskabende adfærd«.
Dengang Janne Nørgaard flyttede til var der – efter hendes eget udsagn – helt roligt og fredeligt på byens handelsgade.
Men den følelse skal man altså lede længe efter nu.
»Det er ikke særlig trygt nu, og det er ligegyldigt, om man er mand, kvinde eller barn. Det gør noget ved mig som forælder, at jeg ikke ved, hvilke typer mine unger skal møde dernede,« siger hun.
Samme bekymring deler en anden kvinde – Camilla, som ikke ønsker sit efternavn offentliggjort af hensyn til sin sikkerhed.
Hun er mor til en lille håndfuld teenagebørn.
»Jeg kan 100 procent genkende det billede. Mine børn bliver dagligt antastet med sætninger som: ‘Skal du have lidt juu (andet ord for hash, red.)’. Alle ved, at stoffer er en besked på Snapchat eller et klik væk,« siger Camilla.
Flere frustrerede borgere har ligesom Camilla oplevet, at man kan se narko i gadebilledet på Tasstrup Hovedgade. Det bekræftes også af en aktindsigt hos Københavns Vestegns Politi.
Den viser, at der i 2024 var fire sigtelser for besiddelse af narkotika på Taastrup Hovedgade, mens tallet i 2025 var oppe på 22 sigtelser. I de første fem måneder af 2026 har politiet sigtet 11 personer.
Og særligt er det tydeligheden ved narkotikaen, der gennemsyrer området med utryghed, fortæller Camilla:
»Når man går på hovedgaden om aftenen, er der så mange personer, hvor man tænker, at de lugter langt væk af ballade,« siger hun.
Den seneste tid har Københavns Vestegns Politi øget tilstedeværelsen på Taastrup Hovedgade. Ifølge mange af de borgere, som B.T. har talt med, har det hjulpet på utrygheden.
Som led at nedbringe utrygheden annoncerede Høje Taastrup Kommunes borgmester, Michael Ziegler, tidligere i juni, at man indfører kameraovervågning på Taastrup Hovedgade.
»Vi vil ikke acceptere, at borgere føler sig utrygge ved at færdes på gaden. Vi vil ikke acceptere, at de ganske få skal ødelægge gaden for alle os andre,« lød det i den forbindelse fra borgmesteren.
B.T. har talt med Michael Ziegler. Det interview kan du læse mere om i B.T. senere søndag.
2026.6.28 Politi: Flere menes at være blevet drugget på Tinderbox
Efterfølgende er de blevet franarret penge fra deres konti, mistænker politiet.
På årets Tinderbox-festival i Odense menes flere personer at være blevet drugget under den tre dages festival.
Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Peter Vestergaard.
-Vi har sager, hvor vi mistænker, at nogle har fået puttet noget i deres drik, så de ikke har været i stand til at træffe kloge beslutninger for dem selv.
-Efterfølgende er de blevet franarret penge fra deres konti, som er blevet flyttet rundt.
Politiet skal nu efterforske og se, om de kan bevise, at deres mistanke holder stik, og at der er tale om drugging.
Udover den mulige drugging vil der også være tale om bedrageri, ifølge Peter Vestergaard.
Hvor mange sager, der specifikt er tale om, oplyser han ikke – der kan også godt komme sager på bagkant.
Ingen indlagt
Ingen af dem, der er blevet drugget, har været nødvendige at indlægge. Flere har dog givet blodprøve.
-Så kan vi undersøge, om de har noget i blodet, som tyder på, at de har fået noget, som de ikke selv har taget, siger vagtchefen til Ritzau.
Generelt har antallet af politisager ved årets Tinderbox været på et normalt niveau, som det ser ud nu – der kan dog komme flere sager ind.
-I betragtning af så mange mennesker samlet i så festligt lag på et meget lille areal, så synes jeg ikke, det er usædvanligt med den type og mængde sager, vi har.
2026.6.28 Betjente observerede Philip Wesths hus i timer inden anholdelse
Betjente observerede Philip Wesths hus i flere timer, inden han i april i 2023 blev anholdt og sigtet for at have bortført en 13-årig pige ved Kirkerup nær Slagelse.
Det skriver Berlingske.
Klokken 9.30 den 16. april 2023 var han af politiet blevet udpeget som en mulig gerningsmand i sagen. Umiddelbart efter blev der iværksat “fysisk observation” mod hans bolig i Korsør.
Lidt mere end fem timer efter at han var blevet udpeget som mistænkt, blev han anholdt.
Chefpolitiinspektør Lars Harvest fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kan over for avisen ikke komme nærmere ind på, hvad politiet på det tidspunkt håbede at få ud af observationen.
-Der blev foretaget nogle politifaglige vurderinger og skøn, som gjorde, at vi mente, at den måde, vi håndterede det på, var den bedste. Og vi havde ingen idé om, at pigen var derinde, siger han.
Den 13-årige pige blev efter bortførelsen og i løbet af de efterfølgende 27 timer udsat for meget grove og ydmygende overgreb. Han ville slå hende ihjel, vurderede retten.
I juni 2024 blev Philip Westh idømt livstid for både forbrydelser mod den 13-årige samt en lang række andre alvorlige ting.
Han blev også dømt for drabet på 17-årige Emilie Meng, der tog sin begyndelse i 2016, hvor hun til den 10. juli var på vej hjem fra Korsør Station efter at have været i byen med venner.
Men hun kom aldrig hjem, for Philip Westh kom i vejen. Han slog hende ihjel for derefter at skille sig af med liget i en sø i Regnemarks Bakke nær Borup, hvor hun blev fundet juleaftensdag samme år.
Det var næsten 60 kilometer fra Korsør Station.
Seks år senere slog han til igen. Denne gang mod en 15-årig pige, som gik en aftentur på sin efterskoles grund i Sorø, mens hun talte i telefon med sin mor.
Mandens hensigt med overfaldet var ifølge retten at bortføre hende langvarigt og udsætte hende for en særligt farlig voldtægt.
Det baserede retten blandt andet på mandens meget store forbrug af sadistisk porno, samt at den 13-årige pige kunne fortælle om de rædsler, hun blev udsat for.
Det var alene forbrydelserne mod den 13-årige pige, som han under retssagen erkendt. Men siden har han også erkendt drabet på Emilie Meng og overfaldet på efterskolepigen.
2026.6.27 To mænd tiltalt for 25 bedragerier mod ældre borgere
Mændene udgav sig for bankmedarbejdere og snød ofrene for hævekort, pinkoder og smykker.
Nordsjællands Politi anholdt onsdag to mænd på henholdsvis 39 og 23 år, der er tiltalt for systematisk bedrageri mod primært ældre borgere. De to er sigtet for i alt 25 forhold – 13 kontaktbedragerier og 12 databedragerier.
Anholdelserne fandt sted som led i en koordineret politiaktion efter længere tids efterforskning på tværs af to politikredse. Sagerne fordeler sig således mellem Nordsjællands Politi og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, hvilket ifølge politiet peger på et systematisk og geografisk spredt mønster.
Metoden er den såkaldte ‘falsk bankrådgiver’-svindel, hvor gerningsmændene ringede til typisk ældre ofre og udgav sig for at være medarbejdere i ofrets bank. Under påskud af at advare mod igangværende svindel fik de ældre borgere overtalt til at udlevere deres hævekort sammen med pinkoden til et ‘bankbud’, der mødte op på adressen.
Når kortet og koden var overdraget, blev der hævet kontanter, og beløb blev overført til gerningsmændenes egne konti. Ifølge politiet forsøgte ‘bankbudet’ i flere tilfælde også at lokke værdifulde ejendele og smykker fra de ældre ofre under besøget.
Kontakt politiet
Kontaktbedrageri af denne type har gennem flere år været en udbredt svindelform i Danmark, og ældre borgere er særligt udsatte. Politiet har gentagne gange opfordret pårørende til at tale med ældre familiemedlemmer om, at en bank aldrig vil bede om pinkoden eller sende et bud for at hente et betalingskort.
De 25 forhold dækker en længere periode og involverer en lang række forurettede på tværs af Sjælland. Efterforskningen fortsætter, og politiet udelukker ikke, at flere personer kan være involveret i bedrageriserien.
Borgere, der mistænker, at de selv eller pårørende har været udsat for lignende henvendelser, opfordres til at kontakte politiet.

Højesteret giver fængselsmyndighederne medhold. Deres afslag på udgang og besøg var i orden.
Livstidsfangen Peter Madsen får ikke ret til at få udgang eller besøg for at indgå ægteskab. Det har Højesteret bestemt fredag.
Både den 55-årige afsoner og en kvinde, der er 30 år yngre, havde bedt landets øverste domstol om tilladelse til udgang og besøg.
Men dommerne har givet Styrelsen for Danmarks Fængsler og Storstrøm Fængsel medhold i afslagene.
De to personers ret til at indgå ægteskab må begrænses for at “varetage samfundsmæssige hensyn”, skriver dommerne. De lægger vægt på alvoren af Peter Madsens kriminalitet og hans personlige forhold.
Ifølge loven kan to personer kun blive gift, hvis de er til stede sammen.
Peter Madsen er dømt for i 2017 at have dræbt den svenske journalist Kim Wall, da hun kom om bord på hans ubåd for at interviewe ham.
Han begik seksuelt overgreb af særlig farlig karakter, manddrab og behandlede derefter liget usømmeligt. Konsekvensen var en dom på fængsel på livstid.
Kvinden var 17 år, da hun i begyndelsen af 2018 skrev et brev til den fængslede Peter Madsen. Derefter var der flere breve og telefonopkald. De to har aldrig mødt hinanden.
Hun fik afslag på at besøge ham i Storstrøm Fængsel, hvor han dengang afsonede, for at blive viet af fængselspræsten.
Senere fik han nej til at komme på udgang, så han på rådhuset i Horsens kunne blive gift med kvinden. Det skete, da han var blevet flyttet til det nærliggende Enner Mark Fængsel.
Ifølge loven om straffuldbyrdelse kan en livstidsdømt først efter ti år få besøg af personer, som vedkommende ikke kendte inden fængslingen.
De ti år gælder også i forhold til udgang – med ganske få undtagelser.
I et retsmøde i sidste uge mente Madsens forsvarer, at en bestemmelse i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention også giver strafafsonere en absolut ret til at indgå ægteskab.
-Man skal kunne indgå ægteskab, også selv om det kan krænke nogle folks følelser, sagde advokat Claus Bonnéz.
Men dommerne lægger altså vægt på både den kyniske og brutale kriminalitet og på livstidsfangens personlighed.
Han er beskrevet som abnormt selvoptaget. Han har psykopatiske træk og er i udtalt grad seksuelt afvigende, ligesom han er patologisk løgnagtig og manipulerende, har psykologer og psykiatere sagt.
I øvrigt har Nyborg Fængsel, hvor Madsen for tiden afsoner, afslået kvindens ansøgning om at komme på besøg.
2026.6.26 Drabsforsøg med snørebånd om halsen giver seks et halvt års fængsel
I et voldeligt parforhold blev kvinden udsat for vold, og manden forsøgte at kvæle hende med et snørebånd.
Retten i Næstved har fredag idømt en 44-årig mand seks et halvt års fængsel for at have forsøgt at slå sin daværende samlever ihjel ved at forsøge at kvæle hende, blandt andet med et snørebånd.
I strafudmålingen indgår desuden, at manden er fundet skyldig i både vold, trusler og frihedsberøvelse begået mod kvinden.
Det fremgår af et domsresumé på rettens hjemmeside.
Anklager Siw Olsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde krævet manden idømt otte års fængsel, men så langt ville ingen af nævningetingets medlemmer gå.
Siw Olsen oplyser, at der var fire stemmer for fængsel i syv år, mens der var otte stemmer for fængsel i seks et halvt år. I nævningesager har hver af de seks nævninger én stemme, og de tre juridiske dommere har hver to stemmer i forbindelse med strafudmålingen.
Den 44-årige Niels Peter Nielsen var tiltalt for en række forhold begået hen over årene fra 2021 til 2025. Den alvorligste episode udspillede sig i januar 2025.
Her tog Nielsen halsgreb på kvinden, mens hun sov. Han satte desuden et knæ i brystkassen på hende og viklede et snørebånd om hendes hals.
Anklagemyndigheden havde rejst tiltale for, at kvinden flere gange skulle have mistet bevidstheden, og at der blev strammet eller klemt til, når hun kom til bevidsthed, så hun igen besvimede.
Retten har i dommen lagt til grund:
–At tiltalte i hvert fald to gange afklemte samleverens hals – den ene gang ved anvendelse af et snørebånd – så denne begge gange mistede bevidstheden, lyder det i domsresuméet.
Den 44-årige blev frifundet for et enkelt anklagepunkt om grov vold, og i et andet anklagepunkt vurderede retten, at der alene var tale om simpel vold og ikke grov vold, som der var rejst tiltale for.
Niels Peter Nielsen er også dømt for at have truet sin samlever. Blandt andet skulle han have sagt til hende i en situation, hvor han holdt en køkkenkniv mod hendes hals, at han var krigsveteran, og at han før havde slået ihjel.
Den 44-årige mand valgte på stedet at anke dommen til Østre Landsret, hvor påstanden vil være frifindelse.
2026.6.26 Viborg-mand idømt tre måneders fængsel for at udgive sig for sin ekskone
Den 45-årige sendte e-mails i ekskonens navn for at få det til at fremstå, som om hun havde løjet i retten.
En 45-årig mand fra Viborg er torsdag idømt tre måneders ubetinget fængsel ved Retten i Viborg. Han er kendt skyldig i identitetsmisbrug og i at have indgivet falsk anmeldelse til en offentlig myndighed.
Ifølge sagen sendte manden e-mails til både en advokat og en offentlig myndighed, hvor han udgav sig for at være sin tidligere ægtefælle. I korrespondancen påstod han, at ekskonen skulle have afgivet falsk forklaring i en tidligere straffesag mod ham selv.
Sagen har sit udspring i netop den tidligere straffesag, hvor ekskonen ifølge oplysningerne afgav vidneforklaring. Da sagen var afsluttet, valgte den 45-årige at skrive i hendes navn – tilsyneladende i et forsøg på at miskreditere hende og så tvivl om hendes troværdighed i den oprindelige sag.
Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi har ført sagen ved retten i Viborg.
Den dømte udbad sig betænkningstid efter domsafsigelsen.
2026.6.26 Iraner idømt 15 måneders fængsel og udvist i 12 år efter overgreb
Østre Landsret har dømt en 34-årig iransk statsborger for forsøg på analt samleje uden samtykke efter en bytur.
En 34-årig iransk statsborger er ved Østre Landsret blevet idømt 1 år og 3 måneders fængsel for blandt andet forsøg på analt samleje uden samtykke. Overgrebet fandt sted efter en bytur. Ud over fængselsstraffen skal manden udvises af Danmark i 12 år.
Den dømte kom til Danmark som voksen i forbindelse med studier og har efter endt uddannelse haft fast arbejde i landet. Ifølge oplysningerne i sagen har han imidlertid ikke etableret familieliv i Danmark, hvilket efter alt at dømme har spillet ind i landsrettens vurdering af udvisningsspørgsmålet.
Ved afgørelser om udvisning lægger domstolene blandt andet vægt på, hvor stærk en tilknytning den tiltalte har til Danmark sammenholdt med hjemlandet. Familieliv, opvækst og længerevarende ophold kan tale imod udvisning, mens fravær af tætte familiemæssige bånd i Danmark trækker den modsatte vej.
Dommen er afsagt ved Østre Landsret, og sagen har været behandlet som ankesag.
2026.6.26 Kendt aktivist anholdt efter opslag om statsministeren på sociale medier
Københavns Politi bekræfter, at anholdelsen forleden er del af en verserende efterforskning.
En video går lige nu viralt på sociale medier. Den viser aktivisten Lars Kragh Andersen i sit hjem med hænderne i vejret, mens politiet trænger ind gennem døren, der brydes ned.
Københavns Politi bekræfter, at den tidligere politibetjent og aktivist Lars Kragh Andersen er blevet anholdt og løsladt igen. Selv siger han til Avisen.dk, at sagen handler om offentliggørelse af statsministerens CPR-nummer og telefonnummer samt et forsøg på at interviewe statsminister Mette Frederiksen.
Anholdelsen skete efter en periode, hvor Lars Kragh Andersen på sociale medier skrev, at han ledte efter statsministerens private adresse.
-Staten ved, hvor vi bor, derfor skal vi vide, hvor den bor. Særligt når den er i fuld sving med at afmontere vores privatliv. Magthaverne, der har hemmelig adresse har på marginale også en tendens til at opføre sig værre, da deres undersåtter ikke kan kontakte dem og brokke sig, siger Lars Kragh Andersen til Avisen.dk.
Københavns Politi vil ikke oplyse, hvad sagen konkret handler om, men bekræfter, at anholdelsen er del af en verserende efterforskning.
“Det er Københavns Politi, der har foretaget anholdelsen på videoen. Generelt gennemføres anholdelser altid på baggrund af en konkret vurdering, der blandt andet kan tage højde for, at muligt bevismateriale skal sikres hurtigt,” oplyser Københavns Politi skriftligt til Avisen.dk.
Politiet tilføjer, at den konkrete anholdelse er en del af en verserende efterforskning, og det derfor ikke har yderligere kommentarer.
Delte selv video
Lars Kragh Andersen har selv delt videoen fra anholdelsen på sine sociale medier, og efter anholdelsen har Lars Kragh Andersen kritiseret politiets fremgangsmåde. Han har blandt andet skrevet, at politiet tog hans videoovervågning, computer og telefon.
Avisen.dk har spurgt ham, om han har fået oplyst, hvad han er sigtet for.
-De sagde, jeg var sigtet for paragraf 119a og databeskyttelsesloven ved at offentliggøre CPR og telefonnummer. Og for at forsøge at interviewe statsministeren, siger Lars Kragh Andersen.
Straffelovens paragraf 119a
Straffelovens § 119 a beskytter personer i offentlig tjeneste eller hverv mod chikane.
Bestemmelsen gør det ulovligt at forfølge, kontakte eller chikanere offentligt ansatte i forbindelse med deres arbejde, hvilket kan straffes med bøde eller fængsel i op til 2 år.
Han siger samtidig, at han ikke har modtaget noget på skrift.
-Men jeg har intet fået på skrift. Hverken kendelse eller sigtelser.
Københavns Politi oplyser til Avisen.dk, at borgere altid har mulighed for at anmelde en episode til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, hvis man mener, at politiets adfærd har været uproportionalt.
Ledte efter privat adresse
Forud for anholdelsen skrev Lars Kragh Andersen på sociale medier, at han ledte efter statsminister Mette Frederiksens private adresse. I opslaget nævnte han også statsministerens nærmeste familie – herunder børn, og det har flere på de sociale medier reageret på.
Kan du forstå, at nogle mener, at børn bør holdes ude af en sag, der handler om deres mors arbejde som statsminister?
-En del folk læser mine opslag, som fanden læser biblen. Der er helt legitimt at se med på børnenes åbne SoMe-profiler for at afdække Mettes adresse. Det er ikke en krænkelse af nogens rettigheder, siger Lars Kragh Andersen.
Det er ikke første gang, at aktivisten anholdes. Spørgsmålet er, hvad han gør nu.
Tidligere dømt
Lars Kragh Andersen er tidligere politibetjent og er kendt som politisk aktivist, YouTuber og podcastvært.
Han er tidligere dømt.
Fx. har han siddet i fængsel i sager, der blandt andet omhandlede om chikane mod statsminister Mette Frederiksen og bestikkelse i forbindelse med forsøg på at fremskaffe justitsminister Peter Hummelgaards sundhedsjournal og CPR-nummer.
Får det her dig til at stoppe nu?
-Godt spørgsmål. Prisen for mine nærmeste pårørende er meget høj, og det er det mest vægtige argument for at drosle ned. På den måde kan man sige, at staten kan vinde over mig. Ved at gøre livet for helt uskyldige mennesker utrygt, siger han.
Lars Kragh Andersen beskriver selv sin sag som en kamp for frihed, ejendomsret og privatliv.
Han nævner blandt andet automatisk nummerpladegenkendelse, PET-lovgivning og debat om kryptering som eksempler på områder, hvor han mener, staten går for langt.
-Når politikerne angriber disse fundamentale rettigheder, har vi ret til at gøre modstand og gengæld, siger han.
2026.6.26 44-årig idømt seks et halvt års fængsel for drabsforsøg med snørebånd
Retten i Næstved har fredag idømt en 44-årig mand seks et halvt års fængsel for at have forsøgt at slå sin daværende samlever ihjel ved at forsøge at kvæle hende, blandt andet med et snørebånd.
I strafudmålingen indgår desuden, at manden er fundet skyldig i både vold, trusler og frihedsberøvelse begået mod kvinden.
Det fremgår af et domsresumé på rettens hjemmeside.
Anklager Siw Olsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde krævet manden idømt otte års fængsel, men så langt ville ingen af nævningetingets medlemmer gå.
Siw Olsen oplyser, at der var fire stemmer for fængsel i syv år, mens der var otte stemmer for fængsel i seks et halvt år. I nævningesager har hver af de seks nævninger én stemme, og de tre juridiske dommere har hver to stemmer i forbindelse med strafudmålingen.
Den 44-årige mand var tiltalt for en række forhold begået hen over årene fra 2021 til 2025. Den alvorligste episode udspillede sig i januar 2025.
Her tog han halsgreb på kvinden, mens hun sov. Han satte desuden et knæ i brystkassen på hende og viklede et snørebånd om hendes hals.
Den 44-årige mand valgte på stedet at anke dommen til Østre Landsret, hvor påstanden vil være frifindelse.
2026.6.25 Højesteretssag mod Odense varsles
Både og by- og landsretten har afvist, at Odense Kommune skal betale millionerstatning til fire døtre, som gennem 20 år blev misbrugt af deres mor.
2026.6.24 Greta Thunberg i retten for ulovlig indtrængen
Hvad sker der? Den svenske aktivist Greta Thunberg sad onsdag på anklagebænken i Københavns Byret, hvor hun sammen med fem andre er tiltalt for ulovlig indtrængen og ophold på Københavns Universitet 4. september 2024 ved en demonstration.
Retsmødet gik over tid, så Greta Thunberg fortsætter sin forklaring torsdag. Alle risikerer bødestraf.

Youtuber Martin Guldborg skal betale en bøde på 120.000 kroner for videoer med hundredtusindvis af visninger. I dem drikker han 100 shots og prøvesmager 52 energidrikke
En dansk youtuber smagte i en video på 100 alkoholshots, blev beruset og kastede op, mens han i en anden video prøvesmagte 52 energidrikke.
De to videoer brød ifølge Retten i Esbjerg med markedsføringsloven, og derfor blev youtuberen mandag idømt en bøde på 120.000 kroner.
Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.
Ifølge retten har youtuber Martin Guldborg med videoerne – der blev uploadet på YouTube i 2022 – blandt andet indirekte opfordret børn og unge til farlig adfærd med alkohol.
Retten i Esbjerg har lagt til grund, at han drev en enkeltmandsvirksomhed ved at lave underholdende videoer til platforme som YouTube.
Størrelsen på bøden skyldes blandt andet, at de to videoer har haft et stort antal visninger, og at de var tilgængelige i en lang periode.
Videoen, hvor youtuberen smagte på 100 shots, lå på YouTube i et år og ni måneder og havde fået omkring 600.000 visninger, mens den med energidrik var tilgængelig i 1 år og 11 måneder og havde fået omkring 400.000 visninger.
Det oplyser Sabrina Amtrup, der er specialkonsulent ved Forbrugerombudsmanden og har ført sagen ved retten.
Sagen, der blev behandlet ved et retsmøde 8. juni, er ifølge hende den første af sin slags.
-Det er en lidt speciel sag, da det er første gang, en domstol har vurderet, at en erhvervsdrivende influencers indhold, som ikke var reklame for specifikke produkter, skulle overholde markedsføringsloven, siger Sabrina Amtrup.
Hun oplyser desuden, at youtuberen erkendte at have overtrådt forbuddet mod at vise og omtale alkohol og energidrikke.
Han nægtede sig dog skyldig i at have opfordret børn og unge til at drikke store mængder alkohol samt skjult reklame for youtuberens eget merchandise.
Berlingske har tidligere beskrevet Martin Guldborgs timelange video, hvor youtuberen sammen med sin ven drikker og vurderer shots af stærk spiritus som vodka, gin og absint.
Mediet beskriver også, at der i videoens titel står “(16+)”, og at Martin Guldborg i begyndelsen fortæller, at det kun er unge over 16 år, der bør se med.
Alligevel vurderer byretten, at der i “markedsføringslovens forstand er tale om en video rettet mod børn og unge under 18 år”. Og at der indirekte opfordres til at prøve at smage et stort antal shots.
Selv kalder Martin Guldborg afgørelsen “fin” i et skriftligt citat til DR.
-Regler er regler. Jeg havde tydeligvis ikke læst nok op på dem i sin tid, da videoen blev produceret, for så var de markeret efter gældende lov, skriver han.
Han kalder bøden på 120.000 kroner høj, men har endnu ikke afgjort, om han betaler den eller tager sagen videre. Det er op til advokaten, skriver han til DR.

Den terrordømte Said Mansour blev udvist fra Danmark og har siden 2019 siddet i fængsel, hvor han døde.
Den tidligere danske statsborger Said Mansour, der også er kendt som “Boghandleren fra Brønshøj”, er død.
Det oplyser Said Mansours familie til Jyllands-Posten. I Danmark blev han dømt og udvist for at opfordre til terror.
-Han levede i guds navn, og han døde i guds navn, lyder det kortfattet fra familien, der ikke ønsker at udtale sig yderligere.
Said Mansour har siden 2019 siddet fængslet i Marokko, hvor han er født, og befandt sig i fængslet, da han i weekenden afgik ved døden. Han blev 66 år.
Said Mansour blev i 2016 af Højesteret udvist af Danmark og fik samtidig frakendt sit danske statsborgerskab.
Det er ikke oplyst, hvad han døde af.
Ifølge daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) gav Marokko i 2019 Danmark en garanti for hans sikkerhed.
Hun kaldte ham “måske en af verdens allermest fanatiske islamister overhovedet”.
På grund af garantien vakte det i 2020 opsigt, da han blev dømt til døden i forbindelse med en retssag om hans rolle i et angreb i den marokkanske storby Casablanca, hvor 45 mennesker i 2003 mistede livet.
Dommen blev senere omstødt til 25 års fængsel af en marokkansk appeldomstol.
Said Mansour er født i Marokko og kom i 1984 til Danmark. Fire år senere fik han dansk statsborgerskab, og han drev en arabisk boghandel, hvorfra han var mistænkt for at udbrede propagandamateriale.
Ifølge dansk politi havde han tæt kontakt med den egyptiske islamist Omar Abdel Rahman, der blev idømt 240 års fængsel for terrorangrebet mod World Trade Center i 1993.
I 2007 blev Mansour i Københavns Byret den første dansker, der blev dømt efter terrorparagraffen.
Said Mansour blev i 2015 af Østre Landsret idømt fire års fængsel for at opfordre til terror og hellig krig.
Han var blandt andet sigtet for at have hyldet og delt en video af danske islamister, der skyder til måls efter Anders Fogh Rasmussen, Naser Khader, Kurt Vestergaard og Lars Hedegaard.
Landsretten annullerede Said Mansours danske statsborgerskab og udviste ham for bestandig. Dommen blev i 2016 stadfæstet i Højesteret.
Han er efter sin død blevet begravet i Casablanca. Han efterlader sig fem børn samt børnebørn. x1200
2026.6.16 31-årig mand tiltalt: Voldtog mentalt retarderet kvinde og sprøjtede rød væske på hende
En 31-årige mand skulle ifølge politiet have voldtaget en mentalt retarderet kvinde flere gange. Han er også tiltalt for at have kastet æg mod en anden.
Den mentalt retarderede kvinde forsøgte flere gange at sige fra og fortælle, at det gjorde ondt.
Men det fik ifølge politiet ikke en 31-årig mand til at stoppe, da han udsatte kvinden for flere voldtægter.
Det fremgår af et anklageskrift, som B.T. er i besiddelse af.
Ifølge anklageskriftet blev den mentalt retarderede kvinde første gang udsat for et overgreb natten mellem den 17. og 18. november 2024 i en lejlighed i Herning, hvor manden tvang sig til et vaginalt samleje.
Herefter udsatte manden igen kvinden for ‘ikke under ti’ voldtægter i perioden 1. til 7. december 2024 i en lejlighed i Albertslund.
Under voldtægterne kaldte han hende skældsord, mens hun prøvede at få ham til at stoppe.
I samme forbindelse er den 31-årige mand tiltalt for at have optaget flere af voldtægterne og lagt dem på nettet.
Den 7. december 2024 blev kvinden ifølge politiet udsat for grov vold af manden, der også tidligere er dømt for vold og røveri.
Her sprøjtede han nemlig den mentalt retarderede kvinde i ansigtet og på kroppen med noget udefinerbart rød væske.
Samme dag er han tiltalt for trusler og vold mod en anden person.
Det skete i et DSB-tog om aftenen, hvor han fremførte følgende trussel:
»På næste station vil jeg prikke dine øjne ud med en kniv.«
Kort efter kastede han ifølge politiet æg mod offeret.
Anklagemyndigheden går efter at få den 31-årige mand idømt en fængselsstraf.
Det er uvist, hvordan den 31-årige mand forholder til anklagerne. Da sagens køres som en domsmandssag, må man dog forvente, at han nægter sig skyldig.
—

2026.6.16 Overlevende og pårørende anker frifindelse af styrelse i ‘Scandinavian Star’-sag
Alle 47 overlevende og pårørende i en sag, der handler om dødsbranden på færgen ’Scandinavian Star’ i 1990, anker byrettens frifindelse af Søfartsstyrelsen.
Det oplyser advokat Lisa Edl-Dalgas fra Pramming Advokater, der repræsenterer de 47 personer, til Ritzau.
Brandkatastrofen indtraf i april 1990, da færgen var på vej fra Oslo i Norge til Frederikshavn. 159 mennesker mistede livet.
47 af de overlevende og pårørende til omkomne anlagde sagen mod Søfartsstyrelsen med krav om godtgørelse på hver 450.000 kroner.
Påstanden fra dem var, at Søfartsstyrelsen burde have kontrolleret færgen, inden den blev indsat på ruten, og at deres menneskerettigheder var blevet krænket.
De tre dommere i Retten i Næstved nåede i maj i år frem til, at styrelsen dengang ikke havde en pligt til at syne eller foretage en såkaldt havnestatskontrol af færgen, inden den blev sat i fart.
Det modsatte blev konkluderet i 2022 i en undersøgelse bestilt af Erhvervsministeriet. Her blev det fastslået, at Søfartsstyrelsen faktisk havde pligt til at foretage kontrol af skibet før indsættelsen.
I byretsdommen lød det desuden, at det ikke er sandsynliggjort, at myndighederne dengang i 1990 vidste eller burde vide, at der var forhold, som udgjorde en risiko for nogens liv.
Færgen blev indsat på ruten 1. april, og katastrofen indtraf få dage senere.
Siden viste det sig, at besætningen på ’Scandinavian Star’ ikke havde gennemført brand- og redningsøvelser, som man ellers havde pligt til.
Færgen var ikke klar til at sejle med passagerer, og det var fortsat uforsvarligt, da skibet sejlede fra Oslo 6. april, noterede dommerne.
Men at reglerne var overtrådt, vidste Søfartsstyrelsen altså ikke dengang, påpegede retten.
Lange udsigter
Da sagen er anket, skal den behandles på ny i Østre Landsret, og det kan have lange udsigter. Fra advokat Lisa Edl-Dalgas fra Pramming Advokater lyder det, at sagen formentlig først kan behandles engang i efteråret 2028.
Når den behandles i landsretten, vil påstandene fra de 47 og deres advokater være de samme, som de var i byretten.
Sagen vil omhandle, hvorvidt Søfartsstyrelsen havde viden om, at færgen var gået i rute. Det sagde styrelsens advokat, Kammeradvokaten, i byretten, at styrelsen ikke var bekendt med, og det har byretten lagt til grund i dommen.
Politiken har efter byretsdommen omtalt et dokument, der viser, at styrelsen vidste, at færgen ville begynde at sejle. »Men Søfartsstyrelsen havde ingen indikationer på, at skibet burde inspiceres straks«, står der også i referatet ifølge Politiken.
Derudover mener sagsøgerne, at byretten foretog en forkert vurdering af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 2, der omhandler retten til liv.
2026.5.20 Overlevende efter storbrand på færge taber retssag mod staten
47 overlevende og pårørende taber retssag mod Søfartsstyrelsen i sagen om færgen Scandinavian Star.
Søfartsstyrelsen frifindes onsdag af Retten i Næstved i en sag om brandkatastrofen på færgen Scandinavian Star i 1990.
I alt 159 mennesker mistede livet, da der udbrød brand i skibet, mens det var på vej fra Oslo til Frederikshavn.
47 af de overlevende og pårørende til omkomne havde anlagt sagen med krav om godtgørelse på hver 450.000 kroner.
Påstanden var, at Søfartsstyrelsen burde have kontrolleret færgen, inden den blev indsat på ruten, og at deres menneskerettigheder blev krænket.
De tre dommere i Retten i Næstved er onsdag nået frem til, at styrelsen dengang ikke havde en pligt til at syne eller foretage en såkaldt havnestatskontrol af færgen, inden den blev sat i fart.
Kan ikke sandsynliggøres
Det modsatte blev konkluderet i 2022 i en undersøgelse bestilt af Erhvervsministeriet. Her blev det fastslået, at Søfartsstyrelsen faktisk havde pligt til at foretage kontrol af skibet før indsættelse på ruten.
Men i onsdagens afgørelse skriver dommerne, at i det væsentlige har de taget udgangspunkt i en rapport fra et fællesnordisk granskningsudvalg i 1991.
I dommen står også, at det ikke er sandsynliggjort, at myndighederne dengang i 1990 vidste eller burde vide, at der var forhold, som udgjorde en risiko for nogens liv.
Færgen blev indsat på ruten 1. april, og katastrofen indtraf få dage senere.
Siden viste det sig, at besætningen på Scandinavian Star ikke havde gennemført brand- og redningsøvelser, som man ellers havde pligt til.
Færgen var ikke klar til at sejle med passagerer, og det var fortsat uforsvarligt, da det sejlede fra Oslo 6. april, noterer dommerne.
Men at reglerne var overtrådt, vidste Søfartsstyrelsen altså ikke dengang, påpeger retten.
I øvrigt ville en havnestatskontrol ikke havde forhindret sejladsen eller branden.
Men den kunne have gjort en forskel med hensyn til følgerne af branden. Det må der “alt andet lige antages at være en formodning” om, hedder det på rettens hjemmeside.
Desuden mener dommerne, at styrelsen iværksatte de nødvendige, officielle og effektive undersøgelser af de bagvedliggende årsager til branden.
Derfor afvises de pårørende og overlevendes påstand om, at deres menneskerettigheder er blevet krænket.
Vil blive forsøgt anket
Dommen i sagen om færgen Scandinavian Star vil blive søgt anket til landsretten.
Det oplyser Mike Axdal, som er en af sagsøgerne i sagen.
-Vi havde håbet på et andet resultat af hensyn til de forurettede, men vi må videre i retssystemet, siger han til Ritzau som kommentar til onsdagens dom.
Mike Axdal var skibsmaler og var med på sejladsen. Både hans far og bror overlevede ikke.
Han er også formand for den danske støtteforening for de overlevende og pårørende.
-Nu skal svesken på disken, siger Mike Axdal. Flere dokumenter, som ikke har været fremlagt under sagen, skal frem i lyset under en kommende ankesag i landsretten, mener han.
—
2026.6.15 Havarikommissionen om togulykke: ‘Det ser ud til at være en menneskelig fejl’
Havarikommissionen er kommet med en foreløbig redegørelse om ulykken på Gribskovbanen.
Havarikommissionen fortæller nu, hvad deres indledende undersøgelse af togulykken på Gribskovbanen d. 23. april 2026 har vist.
En ulykke hvor ti personer kom alvorligt til skade, og 12 kom lettere til skade, da to tog kørte frontalt ind i hinanden lidt nord for Hillerød.
-Foreløbigt har vi konstateret, at der er tale om en signalforbikørsel, lyder det fra Klaus Seneca Jensen, der er faglig leder for Jernbaneenheden hos Havarikommissionen.
-Toget fra Hillerød mod Gilleleje får ikke standset på Slotspavillonen Station, som det skulle. Det fortsætter ud på strækningen, hvor toget fra Tisvildeleje er på vej.
Hvorfor det er sket, vil Havarikommissionen undersøge nærmere i den kommende tid.
Er der tale om en menneskelig fejl?
-Vores foreløbige undersøgelser har vist, at der ikke er tale om fejl i de sikringstekniske eller materieltekniske anlæg.
Hvis der ikke er fejl i de sikringstekniske eller materieltekniske anlæg, er det så ensbetydende med, at det er en menneskelig fejl?
-Signalsystemet er baseret på lokomotivførerens observationer af signalerne, og lokomotivføreren skal køre efter dem. Så ja, i det her tilfælde ser det ud til, at det er en menneskelig fejl.
Gribskovbanen er ikke er forsynet med et såkaldt togkontrolanlæg.
Det er et system, der kan forhindre ulykker ved automatisk at bremse et tog, hvis lokomotivføreren fx kører forbi et stopsignal.
Kunne automatisk togkontrol have forhindret ulykken?
-Det vil helt klart have gjort en forskel. Det er for tidligt at sige, om det kunne have forhindret togene i at kollidere, men det ville i hvert fald have bremset toget fra Hillerød, der kørte ud fra Slotspavillonen Station, siger Klaus Seneca Jensen.
Der er også sket en anden fejl på dagen.
-Toget fra Hillerød til Gilleleje havde indtastet et forkert tognummer i togradioen. Det betød, at i det øjeblik toget kører forbi signalet på Slotspavillonen Station, har personalet svært ved at finde det på togradioen.
-Om det har haft en indflydelse på selve ulykken, vil vores efterforskning se nærmere på, fortæller Klaus Seneca Jensen.
Havarikommissionens endelige rapport om togulykken på Gribskovbanen forventes at tage cirka et år at færdiggøre.
2026.6.15 Anklager kræver fire års fængsel for forsøg på svindel med forlist yacht
Et ægtepar nægter sig skyldige i forsøg på forsikringssvindel med en yacht, der sank ud for Sveriges kyst.
Et ægtepar fra Falster bør idømmes fire års fængsel i en sag om forsøg på forsikringssvindel, der mandag eftermiddag er gået ind i sin afsluttende fase i Retten i Nykøbing Falster.
Det mener anklager Johanne Holm.
Ægteparret er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have sænket deres yacht ud for Trelleborgs kyst i juli 2023. Det skal være sket med det formål at få udbetalt en forsikringssum på 14 millioner kroner.
Ægteparret, der er i slutningen af 50’erne, nægter sig begge skyldige og vil frifindes.
Anklageren lægger vægt på, at retten skal tage stilling til, om der var tale om et hændeligt uheld eller planlangt svindel, da yachten “Cataleya” sank.
-Der er ikke længere nogen rimelig tvivl om, at det her er planlagt svindel, siger hun under sin procedure.
Ifølge anklageskriftet skal yachten være sunket ved, at de tiltalte på ukendt vis påførte yachtens søventil en revne, der betød, at der kom vand ind i motorrummet.
Desuden skal de have forladt båden uden at have lukket en vandtæt dør ind til motorrummet eller de bagerste koøjer på båden.
Stefan Møller Jørgensen, der er advokat for den tiltalte kvinde, sætter spørgsmålstegn ved, om kvinden har fremkaldt en vildfarelse hos forsikringsselskabet, som det er beskrevet i anklageskriftet.
-Hun er ikke forsikringstager og har ikke været i kontakt med forsikringsselskabet på noget tidspunkt, siger han.
Under sin procedure viser han også to fotografier af søventilen. Det ene er taget, da ventilen blev taget ud af båden, og det andet er taget, da det ankom til Teknologisk Institut, hvor ventilen blev undersøgt.
Han mener, at billederne viser, at der er en betydeligt større revne på ventilen på det andet billede sammenlignet med det første.
Manden er også tiltalt for endnu et forsøg på forsikringssvindel med båden. Det skete ifølge tiltalen i marts 2018, hvor han anmeldte, at der havde været tyveri fra båden, selv om der ikke havde været tyveri.
Hans forsvarer, Anja Hedegaard Nielsen, mener, at han skal frifindes for begge forhold.
Hun fokuserer ligesom sin kollega på den søventil, som ægteparret er tiltalt for at have lavet en revne i.
-Hele kernen i det her er, at der ikke er bevis for, at min klient har lavet revnen i søventilen, siger hun.
Hun fremhæver, at det ikke er bevist, hvordan bruddet på søventilen opstod.
Det er en juridisk dommer og to søkyndige domsmænd, der skal tage stilling til sagen. Dommen afsiges fredag.
2026.6.15 Se listen: Flere dramatiske sager med helt unge de senere år
Et kig i arkiverne tilbage fra 2023 viser, at der er adskillige sager om trusler, overfald og drab, som involverer helt unge mennesker.
—
2026.6.15 Bevisførelsen er slut: Yacht-sagen går ind i afgørende fase
Sagen om den sunkne millionyacht fortsætter med fjerde og næstsidste retsdag. Et direktørpar fra Falster nægter sig skyldige i forsøg på forsikringsbedrageri.
2026.6.15 Vidne sår tvivl i yacht-sagen: – Der var hverken storm eller byger
Et svensk vidne tegnede mandag et helt andet billede af vejret den dag, motoryachten Cataleya forliste.
De grå skyer hang mandag over Retten i Nykøbing. Solen skar sig enkelte gange igennem, men ellers lod den sig gemme bag skydækket, da fjerde retsdag i yacht-sagen udspillede sig.
Vejret var også et centralt tema i retslokale J.
For hvordan var vejret egentlig den dramatiske julidag, da motoryachten Cataleya forliste ved Trelleborg?
På den første retsdag havde den mandlige tiltalte forklaret, at det var meget blæsende med bølger på op til fire-fem meter. Den kvindelige tiltalte kastede op på grund af det voldsomme vejr, og det var med livet som indsats at få hende over i gummibåden.
Tydeligt berørt forklarede kvinden, at det var kaos. Hun var meget dårlig. Nok dårligere end nogensinde.
Men både anklageren og mandagens første vidne satte spørgsmålstegn ved den vejrforklaring.
Hverken storm eller byger
Dagens første vidne var vagthavende for efterforskningen ved kystbevogtningen i hele Sverige. Fra vidneskranken forklarede han, at det var unormalt, at båden havde ligget stille i flere timer, før man slog alarm.
Det manglende AIS-signal har været et tema under flere retsdage. Netop dette undrede også mandagens vidne, faktisk i en sådan grad, at han mistænkte bedrageri.
Da han kom til julidagens vejrsituation, skilte hans forklaring sig også noget ud fra de tiltaltes. Som han husker det, var det godt vejr. Og han mindes ikke, at nogen havde rapporteret andet.
-Den dag var der hverken storm, byger eller andet ekstremt vejr, sagde vidnet til mandagens retsmøde.
Da anklageren skulle fremlægge dokumentation, kom julidagens vejr også under behandling. Anklager Johanne Holm fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde indhentet data fra DMI.
De viser, at der ifølge det meteorologiske institut både var roligt vejr ved Møn og i farvandet syd for Trelleborg den pågældende dag.
Kuverten på parkeringspladsen
Den svenske vagthavende var ikke det eneste vidne på mandagens retsdag.
Ud over et vidne, der bekræftede, at det er muligt at ændre metadata, fandt også forsikringsselskabets taksator plads i stolen. En plads, han allerede havde indtaget på anden retsdag.
En kuvert på parkeringspladsen fik den kvindelige tiltaltes advokat til at stille spørgsmål.
-Har du fået nogen betaling for at afgive vidneforklaring? spurgte forsvareren.
-Nej, ikke ud over det, jeg får for ulejligheden af retten, sagde taksatoren.
Han forklarede, at han får sin løn af sin arbejdsgiver. Han er ikke ansat af forsikringsselskabet, men af et andet firma.
-Du har ikke fået noget ude på parkeringspladsen? spurgte forsvareren, der tilsyneladende havde observeret vidnet modtage en kuvert.
-Det kan jeg forklare. Det var en gave fra en kollega, som også har været med til at taksere båden. Det var en gave til en, der stopper i forsikringsselskabet, sagde vidnet og forklarede, at han bare skulle overdrage den.
Anklager: Det er de tiltaltes værk
Anklageren gjorde det i sin procedure klart, at det ifølge hende var de tiltaltes værk. Det var dem, der i fællesskab havde fået båden til at synke, argumenterede hun.
Den lå stille meget længere tid, end de tiltalte forklarede. Vejret var ikke dårligt, men godt. Der er blevet fjernet værdier fra båden inden forliset. AIS-signalet virkede i 2022, men på den meget omtalte julidag virkede det ikke.
Samtidig havde den mandlige tiltalte forklaret både banken og havnefogeden, at båden var til salg. Ligesom de tiltalte har fortalt venner, at den skulle sælges i Sverige.
Og så vendte hun sig mod den ødelagte søventil. Der skulle en betydelig kraft til at forårsage revnen, og ifølge anklageren er der ikke fremkommet en plausibel forklaring på, hvad der kunne have skabt den.
Det er ifølge anklageren derfor de tiltaltes værk.
-Beviset er forurenet
Så kom turen til den kvindelige tiltaltes forsvarer. Han mener ikke, at anklagemyndigheden har bevist, at hans klient havde noget at gøre med, at døren til motorrummet var åben. En dør, der ikke var vandtæt, selv om det ellers fremgår af anklageskriftet.
De åbne koøjer fremgår også af anklageskriftet som en årsag til, at båden sank. Forsvareren mener dog heller ikke, at anklageren har ført bevis for, at de åbne koøjer forårsagede, at båden sank.
-Har hun fremkaldt en vildfarelse hos forsikringsselskabet? spurgte han i retssalen for derefter selv at svare:
-Hun er ikke forsikringstager, har vi fået på plads, sagde han.
Og endelig kom forsvareren til den meget omtalte søventil. Søventilen som bevis er ifølge forsvareren blevet forurenet. To billeder blev vist i retten. Det ene viser søventilen, lige efter den var taget ud af yachten. Det andet, da Teknologisk Institut havde modtaget den.
På det andet billede er revnen ifølge forsvareren markant større end på det første.
-Det er en åbenlys forurening af det vigtigste bevis i sagen, sagde forsvareren i retten.
-Troværdig forklaring
Den sidste, der indtog gulvet for at procedere, var den mandlige tiltaltes forsvarer. Ifølge hende var hendes klient kommet med “en detaljeret og troværdig” forklaring på, hvad der skete tilbage i juli 2023.
Hun gjorde det klart, at klienten var i chok, og at han havde tunnelsyn. Han burde måske have lukket døren, men det var ikke det, der bevirkede, at båden sank.
Ligesom Stefan Møller Jørgensen understregede hun også, at døren ikke var vandtæt.
Hvad så med revnen i søventilen?
-Jeg mener ikke, at det er bevist, at det er sket ved ydre påvirkning. Der har været tale om en kraftig afzinkning, så der har ikke skullet så meget kraft til, sagde forsvareren i retten.
Den kvindelige tiltalte havde, som tidligere beskrevet, fortalt venner, at man gerne ville sælge båden. Dette var ifølge mandens forsvarer en “hvid løgn”.
-Hun er godt nok skuespiller til en Oscar, hvis man ikke skulle tro på den forklaring, hun kom med i retten, forklarede forsvareren.
Stolthed og retfærdighed
Til sidst fik begge tiltalte ordet. Først var det kvindens tur. Det handlede om retfærdighed og stolthed for hende.
Grunden til, at de lå ud for Trelleborg så lang tid, var, at de ventede, og at hun havde det dårligt.
-I det øjeblik, vi ligger der, vipper den fra side til side, fordi der er trafik fra de store transportskibe. De går på kryds og tværs, og det sætter også vores båd i gang. Jeg husker den her vippen, sagde hun.
Da turen kom til manden, undrede han sig blandt andet over, at taksatoren ifølge ham var gået så “voldsomt til værks”. Han forklarede også, at parret slet ikke havde et incitament til at sænke båden.
Han havde brugt mange timer på båden, skyldte ikke noget på den og havde penge nok til at klare sig resten af livet.
-Jeg kører til København flere gange om ugen, og hver gang jeg kører forbi Storstrøm Fængsel, tænker jeg, at jeg aldrig skal havne sådan et sted. Jeg gør aldrig noget, så jeg kommer til at havne sådan et sted. Og nu sidder vi i den her situation, sagde den mandlige tiltalte som sine sidste ord.
Hvor anklageren kræver fire års ubetinget fængsel, mener de to forsvarere, at deres klienter er uskyldige og skal frifindes i alle forhold.
Fredag falder dommen
Manden er nemlig også tiltalt for et andet tilfælde af forsøg på groft forsikringsbedrageri tilbage i 2018. Her er kvinden dog ikke tiltalt.
Ifølge anklageskriftet forsøgte manden dengang at få et andet forsikringsselskab til at udbetale lidt over en million kroner i erstatning.
Hans forklaring lød, at den samme yacht, der senere skulle synke den julidag i 2023, var blevet stjålet, mens den lå i Stubbekøbing Havn. I forbindelse med tyveriet skulle der ifølge anmeldelsen være sket skader på båden, ligesom der skulle være blevet stjålet løsøre.
Men også her er politiets og anklagemyndighedens opfattelse en anden. Ifølge anklageskriftet mener de, at båden hverken har været stjålet eller udsat for tyveri i den anmeldte periode.
Manden nægter sig også skyldig.
Fredag afsiges der dom i yacht-sagen.
2026.6.9 Forsvaret til angreb i yacht-sag: Billeder kan have fået forkerte datoer
Tredje retsdag i sagen om en sunket millionyacht bød både på vidneforklaringer om mulige købere, tekniske diskussioner om billeddata og en forklaring fra den mandlige tiltalte om et tidligere forsikringskrav.
—

Nu er der fastsat en dato for retssagen mod Sasia Amalie Morsøs formodede drabsmand.
For snart fire år siden – i september 2022 – blev 30-årige Sasia Amalie Morsø fra Åbyhøj ved Aarhus fundet dræbt i et køleskab i en by nær Cannes i Frankrig, og det viste sig efterfølgende, at hun var blevet skudt i hovedet.
Der blev også fundet en død hvalp i en fryser, ligesom der også lå en død hund i køleskabet med Sasia Amalie Morsøs lig.
Derudover fandt politiet våben, hash og kokain i parrets hus.
I den forbindelse blev hendes danske kæreste anholdt og sigtet for drabet.
Nu er der fastsat en dato for retssagen, skriver TV2 Østjylland.
Det er anklagemyndigheden i Nice, der i en mail skriver, at den 35-årige skal for retten i Nice fra 12. til 16. april 2027.
Der skulle gå tre år, før politiet i Frankrig afsluttede efterforskningen af drabet på aarhusianeren.
Den lange efterforskning har baggrund i det franske retssystem, der er markant anderledes indrettet end det danske.
»Undersøgelsesdommeren skal undersøge både det, der kan føre til både domfældelse og frifindelse. Det er et princip, der er utrolig vigtigt i fransk straffeproces,« har Dan Shefet, der er dansk-fransk advokat gennem mere end 40 år, tidligere fortalt til TV 2.
Han oplyser videre, at en forbrydelse af den karakter som drabet på Sasia Amalie Morsø kan give op til 20 års fængsel.
Syv uger uden Sasia Amalie
Der skulle gå næsten to måneder fra fundet af Sasia Amalie Morsø, før hun igen var tilbage i Aarhus.
I den forbindelse skrev familien:
»Sasia Amalie er nu endelig kommet hjem fra Frankrig. Syv uger efter at vi læste om den frygtelige hændelse i en fransk avis. Vi ved stadig ikke meget om, hvad der præcist er sket med Sasia i Sydfrankrig.
Sasia var en højt elsket datter, søster, svigerinde, moster, faster, barnebarn, kusine, niece og veninde med masser af drømme og håb for fremtiden. En fremtid der endte så brutalt og brat. Vores verden er for evigt forandret.«
Sasia Amalie Morsø blev begravet fra Aarhus Domkirke 19. november 2022.
Den 35-åriges forsvarer har tidligere udtalt til TV 2, at han nægter sig skyldig.
FAKTA:
Drabet på Sasia Amalie Morsø
Den sigtede havde tilbage i 2022 fået nogle bekendte til at hjælpe med at flytte et køleskab fra parrets lejede villa til en losseplads.
En lugt fra køleskabet fik de bekendte til at åbne det – og i det lå liget af Sasia Amalie Morsø.
Der blev også fundet to døde hunde.
Kort efter blev kæresten anholdt af politiet – og han blev sigtet for drabet, for dyremishandling og våbenbesiddelse.

Er 30 dages betinget fængsel for lav en straf, når man kører med 116 km/t ind i et sving ved en 80 km/t-zone og kører ind i et træ, så ens 19-årige datter mister livet?
Det føltes som en kraftfuld mavepuster, da ordene blev læst op i retslokalet:
»Thi kendes skyldig. Idømmes 30 dages betinget fængsel.«
Chloe Ranum troede ikke sin egne ører.
Først havde ekskæresten kørt alt for stærkt og hasarderet, selvom både hun og deres datter havde tryglet ham om at stoppe.
Bagefter havde han med 116 km/t mistet kontrol over bilen på vej ind i et sving og kørt ind i et træ.
Datteren døde i ulykken, der fandt sted 5. april 2025. Chloe Ranum fik så alvorlige skader, at hun i dag sidder i kørestol.
»Da jeg hørte dommen, faldt alt sammen for mig. Hvordan kan man få så ubetydelig en straf, når man brager ind i et sving med 116 km/t? Så ved man jo godt, at man sætter andres liv på spil. Jeg forstår det ikke,« siger Chloe Ranum.
Den 44-årige ekskæreste blev kendt skyldig i uagtsomt mandrab, men den ‘milde version’ af paragraffen.
Det er nemlig sådan, at en dommer ved uagtsomt manddrab skal vurdere, om det er sket under ‘særligt skærpende omstændigheder’.
Hvis ‘ja’ kan det give op til ti års fængsel. Hvis ‘nej’ er strafferammen i stedet op til fire måneders fængsel.
Er du pårørende i en lignende sag, og er du utilfreds med det, du vurderer som en for kort straf? Så vil B.T. meget gerne tale med dig. Skriv en mail på sebj@bt.dk.
Og i denne sag vurderede Retten i Roskilde, at det ikke var ‘særligt hensynsløs kørsel’, at Chloes ekskæreste drejede ind i svinget med 116 km/t.
Derfor blev han kendt skyldig i den milde del af paragraffen og modtog en dom på 30 dages betinget fængsel.
»Det er jo en løftet pegefinger og ikke mere? Jeg sidder her uden min datter i kørestol, og han kunne vade ud af retssalen som en fri mand. Det er simpelthen helt vanvittigt,« siger Chloe Ranum og fortsætter:
»Manden har været lastbilchauffør i mange år. Han vidste udmærket, hvilken risiko der var ved at køre så hurtigt ind i et sving på en landevej.«
Under retssagen, som Sjællandske Medier dækkede, var den 44-årige mand meget uklar i sin forklaring og kunne ikke huske, hvor hurtigt han havde kørt.
B.T. har også i denne omgang forsøgt at række ud til ham, men han er ikke vendt tilbage.
Dommeren lagde i retten vægt på, at den 44-årige mand resten af livet skal leve med tabet af sin datter.
Men det hensyn giver Chloe ikke meget for.
»Jeg har også mistet min datter, men jeg har ikke gjort noget for, at det skete – det har han. En rigtig straf til ham ville i det mindste give mig en følelse af retfærdighed,« siger hun og fortsætter:
»I det mindste kan det her give et fokus på det problem, der er. Måske nogen politikere vil prøve at få ændret loven. Det håber jeg.«
2026.6.12 Kvinde anmelder voldtægt i baggård nær Folkemødet
Hverken den forurettede eller den mistænkte i en voldtægtssag fra Bornholm er bosiddende på klippeøen
Natten til torsdag fik Bornholms Politi en anmeldelse om, at en 25-årig kvinde var blevet udsat for en voldtægt i Allinge.
Det seksuelle overgreb skulle have fundet sted i en baggård omkring Pilegade i Allinge. Det er meget tæt på det område, hvor Folkemødet i disse dage finder sted.
Politiet har indtil fredag holdt kortene tæt til kroppen i sagen og ville torsdag alene oplyse, at det var til stede omkring Nørregade/Pilegade i Allinge i forbindelse med en anmeldt hændelse fra natten.
Der var afspærret et område torsdag i forbindelse med politiets efterforskning, men kort før middag torsdag var afspærringen ophævet igen.
Torsdag klokken 20.41 anholdt Bornholms Politi en 32-årig mand og sigtede ham i sagen. Han er blevet afhørt og løsladt igen, men sigtelsen mod ham er opretholdt, skriver politiet på meddelelsestjenesten Politi Update fredag formiddag.
Politiet oplyser, at det ikke forventer, at der vil blive rejst sigtelser mod andre. Dermed er der ingen formodning om flere gerningsmænd til episoden.
Hverken den forurettede eller den sigtede er bosiddende på Bornholm. De er begge danske statsborgere.
—

2026.6.12 Teitur Skoubo begik og blev udsat for vold: Straffen bortfalder
Teitur Skoubo endte sidste år i et voldsomt slagsmål efter en bytur, hvor han selv endte med at blive tiltalt for vold – nu er dommen afsagt
Thi kendes for ret.
Straffen bortfalder for Teitur Skoubo, ligesom den gør for den 19-årige, mens den 20-årige frifindes.
Sådan lød det for et kort øjeblik siden i Københavns Byrets retssal 38, da der blev afsagt endelig dom i endnu en voldssag, der involverede den tidligere realitystjerne Teitur Skoubo.
Her var han tiltalt for at have begået vold i de tidlige morgentimer 8. juli sidste år ved at have slået en person i hovedet med et knytnæveslag – hvilket han fra starten har nægtet.
Samtidig sad to unge mænd på henholdsvis 19 og 20 på anklagebænken for grov vold ved at have banket en glasflaske i baghovedet på Teitur Skoubo.
Den 19-årige erkendte under første retsmøde, at han havde slået Teitur i hovedet med et knytnæveslag, mens de begge pure nægtede, at de havde slået Teitur i hovedet med en flaske.
Retten fandt altså frem til, at ingen af de involverede i sagen skal straffes – den 20-årige blev pure frikendt, mens straffen til Teitur Skoubo og den 19-årige frafalder, da retten mener, at parterne var endt i et slagsmål, der hører ind under straffelovens §248.
De begik vold mod hinanden – men straffen bortfalder
Vi endte altså med lidt af en kringlet dom i Københavns Byret, da domsmandsretten faktisk fandt Teitur og den 19-årige skyldige i at have udøvet vold ved knytnæveslag mod hinanden.
Retten mener dog samtidig, at episoden hører ind under straffelovens §248 om at indlede sig i slagsmål, hvorfor straffen for begge to bortfalder.
-Det er fundet bevist ud over enhver rimelig tvivl, at Teitur og den 19-årige udøvede vold mod hinanden, konstaterede dommeren, inden hun fortsatte.
-Straffen til begge to bortfalder dog, da vi mener, at episoden hører ind under straffelovens §248 om at indlede sig i slagsmål, lød det yderligere.
Dermed kunne alle tre tiltalte i sagen forlade retten med stor lettelse og smil til følge, da ingen af dem bliver straffet på baggrund af sagen.
Stor glæde at spore
Der var stor lettelse at spore, da dommen blev afsagt – der var flere mindre glædesudbrud, da dommeren læste den endelige beslutning op.
Teitur Skoubo virkede tydeligt lettet, da han forlod retslokalet med familie og venner omkring sig – han ønskede ikke at kommentere sagens udfald.
-Jeg skriver bare, lød det med et stort smil til følge fra den 30-årige, hvor man ligeledes kunne se store smil fra hans nærmeste, der har støttet ham under retssagen.
Der er da også god grund til lettelse for alle parter – anklagemyndigheden mente nemlig, at de to unge mænd skulle straffes med tre måneders ubetinget fængsel for grov vold.
Samtidig mente anklager Anna Hoff, at Teitur Skoubo skulle straffes med 60 dages ubetinget fængsel. Særligt med baggrund i hans tidligere voldsdomme.
Men sådan endte det altså langt fra – anklagemyndigheden har nu 14 dage til at anke rettens beslutning, hvis de mener, at Landsretten også skal kigge på sagen.
2026.6.12 I dag sker det! Skæbnedag for realitystjernen Teitur Skoubo i voldssag
I dag skal den tidligere realitystjerne Teitur endnu engang en tur i retten – sidste år var han en del af et voldsomt slagsmål, hvor han fik banket en flaske i hovedet
Blev Paradise-vinderen Teitur Skoubo udsat for et voldeligt overfald 8. juli sidste år, eller var han selv voldsmanden?
Det finder den i dag 30-årige tidligere realitystjerne ud af fredag, når han indtager anklagebænken ved Københavns Byret.
Her tager han plads ved siden af to unge mænd på henholdsvis 19 og 20 år, som er tiltalt for at have slået Teitur i baghovedet med en flaske.
Paradise-vinderen fra 2019 er selv tiltalt efter straffelovens §244, der handler om simpel vold, mens de to væsentligt yngre mænd er tiltalt for grov vold ved at have slået ham i hovedet med en flaske.
De risikerer alle tre en tur bag tremmer, hvis de bliver kendt skyldige i sagens forhold.
Teitur Skoubo nægter sig skyldig i anklagen om vold, ligesom den 20-årige i sagen også nægter alle anklager – den 19-årige mand erkendte over for retten, at han begik vold ved at slå Teitur, mens han nægter at have banket en flaske i hovedet på ham.
Ærlig Teitur i retten: – Det har jeg ingen interesse i
Stod det til den i dag 30-årige Teitur Skoubo, så havde retten og ikke mindst de tre tiltalte brugt mandagen væsentligt anderledes – han ønskede nemlig slet ikke at anmelde det tilsyneladende voldsomme overfald, der efterlod ham blodig og med et syningskrævet sår i baghovedet.
Det afslørede han for retten, da han under sin vidneforklaring forklarede, hvordan han hellere ville have været sagen foruden.
-Jeg vidste ikke, hvem de der drenge var, fortalte Teitur først for retten.
Anklager Anna Hoff havde kort forinden læst op, hvordan han havde fortalt personalet på hospitalet, at han ikke ønskede at anmelde episoden – ligesom han forlod stedet uden at få en stivkrampevaccination, fordi han ikke ville have yderligere behandling.
Men der var også en anden grund til, at Teitur ikke ville anmelde overfaldet og have sagen for retten.
-Jeg er også studerende, og jeg har ikke nogen interesse i den her medieomtale, lød det ærligt fra vidneskranken.
På hospitalet forklarede den tidligere reality-stjerne ligeledes, at han kun var blevet slået i hovedet med et knytnæveslag – hvilket han også forklarede for retten.
-Jeg ved ikke, hvad jeg blev slået med. Jeg havde travlt med ham den anden, så jeg så det ikke, lød det fra en mørkklædt Skoubo, der havde taget en sort skjorte på i dagens anledning.
Morgendagens retsmøde afgøres ved Københavns Byret.
2026.6.11 Teitur ville ikke anmelde flaskevold: Fredag kan han selv blive dømt for vold
Fredag skal den tidligere realitystjerne Teitur endnu engang en tur i retten – sidste år var han en del af et voldsomt slagsmål, hvor han fik banket en flaske i hovedet
Blev Paradise-vinderen Teitur Skoubo udsat for et voldeligt overfald 8. juli sidste år, eller var han selv voldsmanden?
Det finder den i dag 30-årige tidligere realitystjerne ud af fredag, når han indtager anklagebænken ved Københavns Byret.
Her tager han plads ved siden af to unge mænd på henholdsvis 19 og 20 år, som er tiltalt for at have slået Teitur i baghovedet med en flaske.
Paradise-vinderen fra 2019 er selv tiltalt efter straffelovens §244, der handler om simpel vold, mens de to væsentligt yngre mænd er tiltalt for grov vold ved at have slået ham i hovedet med en flaske.
De risikerer alle tre en tur bag tremmer, hvis de bliver kendt skyldige i sagens forhold.
Teitur Skoubo nægter sig skyldig i anklagen om vold, ligesom den 20-årige i sagen også nægter alle anklager – den 19-årige mand erkendte over for retten, at han begik vold ved at slå Teitur, mens han nægter at have banket en flaske i hovedet på ham.
Taxachauffør i vidneskranken: Ingen af dem var uskyldige
Morgendagens retsmøde er det andet i sagen, efter vi tilbage i slutningen af april hørte de tre mænd forklare sig for Københavns Byret.
Her var en taxachauffør ligeledes indkaldt som vidne i sagen, og han havde en særdeles interessant forklaring, der kan ende med at få stor betydning for udfaldet.
Her forklarede han for retten, hvordan han overværede en del af det voldsomme slagsmål i de tidlige morgentimer over for LA Bar ved Gammel Mønt i København.
-Der var to mænd – jeg tror, de var venner – som var oppe og slås med en mand, der var alene, lød det roligt fra vidnet, der forklarede videre, at to af mændene råbte, at slagsmålet skulle stoppe.
Undervejs i tumulten ender Teitur med at ligge på jorden og tumle rundt med den medtiltalte 20-årige.
-Da de ligger nede på jorden kommer den ene så hen og slår med en flaske, forklarede taxachaufføren, der var sikker på, at det var den 19-årige, der slog Teitur Skoubo med flasken.
Men det fik ifølge vidnet ikke den tidligere realitystjerne til at bakke ud af slagsmålet – snarere tværtimod. Ifølge taxachaufføren endte den unge mand med at bruge flasken, fordi Teitur blev ved med at gå fremad mod dem.
-De blev ved med at sige stop, men han gik hele tiden fremad mod dem, altså, han gik til angreb, forklarede taxachaufføren for retten.
Teitur Skoubo forklarede selv, at de to unge mænd konfronterede ham på gaden ude foran baren, og at han ikke kendte dem forud for optrinnet. Ifølge den tidligere realitystjerne forsvarede han sig blot mod de to aggressive angribere.
Retten fik under første retsmøde fremvist flere videoer, hvor man kunne se dele af optrinnet – ligesom byretten så et billede af en hårdt såret Teitur Skoubo, der havde blod i hele hovedet efter slaget med flasken, som han ikke selv husker.
-Jeg ved ikke, hvad jeg blev slået med. Jeg havde travlt med ham den anden, så jeg så det ikke, lød det fra den tidligere Paradise-vinder.
Københavns Byret
Efter planen skal sagen fredag afgøres ved Københavns Byret. Foto: Jesper Sunesen / Aller Medier
Stod det til Teitur, så var sagen slet ikke endt for retten – efter det voldsomme slagsmål var han en tur på hospitalet, hvor han oplyste, at han ikke ville anmelde episoden.
-Jeg vidste ikke, hvem de der drenge var – og så har jeg ikke nogen interesse i den her medieomtale, konstaterede han tørt for retten.
Fredag bliver sagen igen behandlet ved Københavns Byret, hvor det er blevet tid til de afsluttende procedurer i sagen – her finder vi ud af, hvordan anklagemyndigheden vil straffe de tre kamphaner.
—
2026.6.10 32-årig dømt: Mishandlede og voldtog kæreste gennem tre år
En i dag 31-årig kvinde blev mellem 2021 og 2024 udsat for vold, voldtægt og mishandling af sin kæreste
En 32-årig mand er tirsdag blevet idømt fire års fængsel i en sag om grov vold, trusler, voldtægt samt psykisk vold mod sin daværende kæreste.
Det er sket ved Retten i Sønderborg, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Han er også blevet dømt for at have delt intime billeder og videoklip af kvinden og for at have brudt et tilhold mod at kontakte hende.
Hun er i dag 31 år.
Truslerne og den psykiske vold fandt sted mellem 2021 og 2024, da de boede sammen i Tønder.
Det udviklede sig til et tilfælde af voldtægt, ligesom hun flere gange blev udsat for vold af særlig grov karakter og mishandling.
Den 32-årige har under sagen nægtet sig skyldig i anklagerne og har desuden taget forbehold for at anke afgørelsen.
2026.6.4 Kvindelig dansk musiker dømt for vold mod partner
Musiker dømmes for både fysisk og psykisk vold mod en tidligere partner begået over en længere periode
En kvindelig dansk musiker er torsdag eftermiddag blevet idømt syv måneders betinget fængsel for fysisk og psykisk vold begået mod en tidligere ægtefælle.
Det oplyser Københavns Byret til B.T.
Dommen er gjort betinget med vilkår om 120 timers samfundstjeneste.
Volden er foregået i en længere periode mellem 2020 og 2024.
Den nu dømte sangerinde, der er beskyttet af navneforbud, var blandt andet tiltalt for at have tildelt sin partner flere knytnæveslag og lussinger i ansigtet i parrets fælles hjem.
Hun skulle også have revet partneren i håret, sparket hende på kroppen og slået hende i hovedet med en guitar.
Desuden har hun ifølge anklageskriftet udsat partneren for psykisk vold ved blandt andet at have isoleret hende fra hendes omgangskreds, kaldt hende skældsord og kontinuerligt truet med skade og selvskade.
Den kvindelige sanger har i sagen nægtet sig skyldig.
Hun har også selv følt sig udsat for vold og har meldt sin tidligere partner til politiet.
Sagen mod ekspartneren er aktuelt til juridisk vurdering hos anklagemyndigheden.
Anklager i sagen, Maria Loller, har krævet, at den kvindelige musiker skulle idømmes ti måneders ubetinget fængsel.
På trods af at fængselsstraffen er både lavere og gjort betinget, er hun overordnet set tilfreds med dommen, siger hun til Ritzau.
-Det er et meget kompliceret område, når det gælder denne type af vold, og når man kun har de involveredes forklaringer at gå ud fra.
-Med det sagt havde vi selvfølgelig gerne set, at straffen var ubetinget. Og det er jo noget, Statsadvokaten har mulighed for at se på.
Det er Statsadvokaten, der på anklagemyndighedens vegne kan anke dommen til landsretten.
Det er fortsat uvist, om den kvindelige musiker vil anke dommen.
Det skal i givet fald ske inden 14 dage.
2026.3.24 17-årig taget for vanvidskørsel: ‘Kørte forbi i ekstrem høj fart’
Bilen havde han lånt af en ven, som blev sigtet for at overlade sit køretøj til en, der ikke lovligt må køre det.
Han havde ikke noget kørekort.
Han kørte 147 kilometer i timen i en zone, hvor man på køre 50.
Og så kørte den 17-årige i vennens bil, som nu er blevet beslaglagt.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
Klokken 11.48 målte en patrulje fra Færdselsafdelingen fart med laser på Bragesvej ud for Ullsvej i Køge.
Politiet skriver:
‘Forbi kom en bilist i ekstrem høj fart, som blev målt til 147 km/t. i en 50 km zone. Bag rattet sad en 17-årig ung mand fra Greve, som ikke havde noget kørekort. Han blev sigtet for vanvidskørsel uden kørekort og gjort bekendt med, at bilen blev beslaglagt.’
Bilen havde han lånt af en ven, som blev sigtet for at overlade sit køretøj til en, der ikke lovligt må køre det.
Bilejeren protesterede over beslaglæggelsen, som nu bliver vurderet af retten.
Den 17-åriges forældre blev orienteret om sagen.
2026.3.24 Fire mænd får flere års fængsel for BMW-tyverier
I dag har Retten i Horsens afsagt dom i en sag om biltyverier af særligt grov beskaffenhed.
Fire mænd på henholdsvis 38, 48, 35 og 40 år havde stjålet flere biler af mærket BMW.
TV2 Østjylland skriver, at bilerne blandt andet var stjålet i Solbjerg, Tilst, Højbjerg og Aarhus V.
Den 38-årige og 35-årige fik begge tre år og seks måneders fængsel, mens den 48-årige blev idømt to års fængsel.
Den 40-årige blev idømt fem års fængsel og blev desuden frakendt retten til at drive autoværksted eller anden virksomhed, der indebærer besiddelse, håndtering eller rådighed over motorkøretøjer.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse, hvor der ligeledes står, at den 38-årige og den 35-årige udbad sig betænkningstid i forhold til at anke.
Den 48-årige modtog dommen, mens den 40-årige ankede dommen.
Alle fire mænd blev fængslet efter dom.
2026.3.23 Østjysk kokain-netværk anholdt
Euforiserende stoffer, kontanter, køretøjer og våben er fundet i forbindelse med anholdelser og ransagninger mandag.
NSK, National enhed for Særlig Kriminalitet, har mandag anholdt otte personer i en sag om organiseret kokainsalg.
Sydøstjyllands Politi har samarbejdet med politiet i Spanien, hvor en af de otte anholdelser har fundet sted. De resterende anholdelser er sket i og omkring Horsens samt på Fyn.
NSK oplyser, at flere af de anholdte har tilknytning til rockergruppen Comanches MC.
Kokain, kontanter og biler
I forbindelse med mandagens anholdelser har NSK foretaget ransagninger, hvor der er beslaglagt et halvt kilo kokain, 175.000 kroner i kontanter, en motorcykel og tre biler.
Derudover har NSK også beslaglagt et skydevåben og dertilhørende patroner, som blev blev fundet i et af rockerklubbens klubhuse.
-Jeg er meget tilfreds med, at vi har kunnet skride til anholdelser i denne sag, som vi har efterforsket intensivt igennem en længere periode.
-Netværket har efter vores opfattelse stået bag omfattende salg af kokain i det østjyske og på Fyn, og dét er der nu sat en stopper for, fortæller ledende politiinspektør hos NSK, Michael Kjeldgaard.
De syv, der er anholdt i Danmark, fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Horsens tirsdag klokken 9.30.
2026.3.22 Teenagepiger overfaldt ældre kvinde og skubbede politibetjent
En politibetjent fik kastet en telefon efter sig og blev skubbet i ryggen, da betjenten var i gang med at tilbageholde to teenagepiger.
En 73-årig kvinde blev overfaldet af to piger på henholdsvis 13 og 16 år, og da politiet tilbageholdt pigerne, blev en betjent skubbet i ryggen af den 13-årige.
Pigen på 16 år er nu anholdt for vold og vidnetrusler, og den 13-årige er tilbageholdt og overleveret til de sociale myndigheder.
Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.
Væltede og sparkede ældre kvinde
En politipatrulje var blevet sendt ud til en adresse i Brabrand angående et muligt indbrud i en skurvogn.
Her stoppede en ældre kvinde ved patruljen, snakkede kortvarigt med dem, hvorefter hun gik videre ned ad vejen.
Da den ældre kvinde var nået omkring 50 meter væk fra patruljebilen, kom de to teenagepiger over til hende, og de begyndte at spørge, om “det var hende, der var en stikker”, fremgår det døgnrapporten.
Den 73-årige kvinde svarede, at “det skulle de ikke blande sig i”, hvorefter den 16-årige pige overfaldt damen ved at trække hende i håret og væltede hende omkuld.
Ifølge Østjyllands Politi blev damen sparket gentagne gange, mens hun lå ned.
Skubbede politibetjent
Da politipatruljen anholdt den 16-årige pige for vold og vidnetrusler, kastede den 13-årige pige en telefon efter betjenten og skubbede betjenten i ryggen.
Herefter blev den 13-årige tilbageholdt, og hun er overleveret til de sociale myndigheder, fremgår det.
Den 16-årige blev løsladt, efter at politiet havde afhørt hende.
2026.3.20 Politiet: Vi efterforsker flere anmeldelser om mulig børnelokker i Holbæk
Midt- og Vestsjællands Politi var tidligere i dag synligt til stede i Holbæk efter en henvendelse om, at en mand skulle have forsøgt at tvinge en dreng med sig.
I en pressemeddelelse skriver politikredsen, at det var et andet barn, som anmeldte episoden til en lærer. Politiet har dog ikke kunnet få bekræftet, at der er sket et forsøg på frihedsberøvelse.
Anmeldelsen kommer efter to andre episoder i marts, hvor en mand skulle have forsøgt at lokke børn med.
-Det er foregået i et meget snævert område, og forløbene lyder meget ens. Dermed er det klart en hypotese, at det har noget med hinanden at gøre, siger vicepolitiinspektør Mads Haugaard.
2026.3.20 Markus Hvass i retten for chikane og trusler
Markus Hvass reagerer på dom
Rebecca Emilie Bellingan
Markus Hvass havde regnet med at blive frifundet for de anklagepunkter, der handlede om tilholdet. Det siger han til TV 2.
Til spørgsmålet om, hvorvidt han vil ændre adfærd, svarer han:
-Det er et godt spørgsmål. Det kommer an på, hvor grænseoverskridende en adfærd, der er på den anden side. Jeg mener stadig, at jeg har min ytringsfrihed og at jeg kan sige fra overfor grænseoverskridende adfærd, siger han.
Du har fået en løftet pegefinger om, at hvis du gør det igen i løbet af det næste år, så bliver du dømt, og måske på en anden måde. Så vil du egentlig ændre adfærd?
-Nej, jeg er ikke frygtstyret. Det jeg har gjort, har jeg fuldstændig ret til. Jeg siger fra over for en ulovlig virksomhed og et menneske, der ikke har empati og ikke kan styre sig, siger Markus Hvass.
Han slår fast, at kampen fortsætter og at han er fortrøstningsfuld.
-Stor sejr, siger forsvarer
Rebecca Emilie Bellingan
-Vi er meget tilfredse med frifindelsen for stalking og trusler, siger Markus Hvass’ forsvarer Anja Hedegaard Nielsen til TV 2.
Hun siger, at de stadig afventer begrundelsen dommen.
-Det er en stor sejr i forhold til det, anklagemyndigheden lagde op til. Det har været kørt op til noget, det ikke har været, siger hun.
Anklageren har krævet ham idømt fire måneders ubetinget fængsel.
Rebecca Emilie Bellingan
Markus Hvass er fredag blevet idømt syv dages betinget fængsel.
Han er blevet dømt for i 19 tilfælde at have overtrådt tilholdet mod sin nabo, der ejer en minigolfpark. Han er blevet frifundet for stalking og for at have fremsat trusler.
Markus Hvass fik i 2023 af politiet et tilhold mod at kontakte minigolfparken eller dennes personale både direkte eller indirekte.
Han var tiltalt for i alt 28 tilfælde af stalking eller brud på tilholdet.
Landskendt nabokonflikt
Markus Hvass blev landskendt, da TV 2‑dokumentaren ’Naboen fra helvede’ sidste år rullede over skærmen.
Hans drøm om et roligt liv på landet blev udfordret, da naboen opførte en stor minigolfpark på grunden ved siden af. Den voksende aktivitet førte til markante spændinger mellem naboerne.
Markus Hvass reagerede blandt andet ved at afspille høje lyde, benytte megafon, køre motorsav i længere perioder og brænde halm af, hvilket sendte røg ind over minigolfområdet.
Konflikten førte til politianmeldelser og klager til kommunen. 4. august 2023 fik Markus Hvass sit første tilhold, som forbød ham at kontakte minigolfparken eller personalet. 18. juli 2025 blev der udstedt et nyt tilhold, da det første udløb.
2026.3.19 Borgere sigtet for at overtræde navneforbud i sag om bortført baby
Overtrædelse af navneforbud straffes med bøde, hvis man er bekendt med forbuddet.
Syd og Sønderjyllands Politi har sigtet en række borgere for at have overtrådt navneforbuddet i forbindelse med sagen om bortførelsen af det syv måneder gamle spædbarn i Haderslev.
Det fortæller Syd- og Sønderjyllands Politi.
Bortførelsen skete den 9. marts og senere samme aften blev barnet fundet på et hotelværelse i Haderslev sammen med den mand, der er siget for at have frihedsberøvet og forsøgt at voldtage barnet.
Tirsdag d. 10. marts blev den sigtede fremstillet i grundlovsforhør. Her besluttede dommeren at varetægtsfængsle den sigtede i fire uger frem til 7. april og valgte samtidig også at nedlægge navneforbud på opfordring fra forsvarsadvokaten.
Men navneforbuddet blev brudt, da blandt andet den sigtedes navn og billede blev lagt op og delt på de sociale medier, siger Kent Brynielsen, vicepolitiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
-Kort efter retsmødet erfarede vi, at der florerede foto og andet materiale på de sociale medier, som kunne identificere den pågældende, siger han.
Politiet har fået en række anmeldelser om overtrædelser af navneforbuddet, som nu vil blive efterforsket.
Sigtede i flere politikredse
Kent Brynielsen fortæller, at politiet har rejst flere sigtelser i Syd- og Sønderjylland og flere sigtelser i øvrige politikredse, men hvor mange sigtelser, der er tale om, vil han ikke komme ind på.
Navneforbud betyder, at det er forbudt at offentliggøre et navn eller at fortælle andet, der kan identificere den beskyttede. Det betyder at vedkommende heller ikke må kunne genkendes på for eksempel en tegning, foto eller ved beskrivelse af udseende.
Overtrædelse af rettens navneforbud straffes med bøde, hvis man er bekendt med forbuddet.
Når politiets efterforskning er afsluttet vil Anklagemyndigheden vurdere sagerne i forhold til en eventuel udstedelse af en bøde.

Ved teoriprøve forsøgte Dennis Knudsen at bestikke tilsynsførende, fastlår retten. Han får betinget dom.
Retten i Roskilde har fredag idømt frisør Dennis Knudsen en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste for forsøg på bestikkelse.
Dommen lyder på 20 dages betinget fængsel og skal ikke afsones, så længe han ikke begår kriminalitet i en prøvetid på et år. Desuden skal han gennemføre 40 timers samfundstjeneste.
Det var i forbindelse med, at Dennis Knudsen skulle til teoriprøve i Roskilde 25. marts sidste år, da han forsøgte at bestikke den tilsynsførende med 4500 kroner.
Den tilsynsførende fortalte fredag formiddag i retten, at Dennis Knudsen tilbød ham penge, hvis han bestod prøven.
Og den forklaring har dommeren fundet “troværdig og sikker”.
Den 62-årige Dennis Knudsen har derimod nægtet sig skyldig og forklaret, at han bare spurgte, om han kunne betale sig til it-hjælp ved prøven.
Dennis Knudsen tager betænkningstid, i forhold til om han skal anke dommen.
x1200
2026.2.5 29-årig kvinde taget på bordel
Politiet var tirsdag på kontrol på en adresse i Nykøbing efter mistanke om drift af bordel.
Politiets udlændingekontrolafdeling tog tirsdag ud til en adresse i Nykøbing, hvor der var mistanke om, at der blev drevet bordel.
Da politiet ankom til adressen, fandt det tre kvinder. To af dem havde opholds- og arbejdstilladelse på plads, men en tredje kvinde havde ikke gyldigt ophold i Danmark. Kvinden er 29 år og fra Thailand.
Den 29-årige kvinde blev anholdt 16.05 og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven.
Kvindens sag er forelagt Udlændingestyrelsen, som ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skal træffe afgørelse om en eventuel udvisning.
2026.2.5 Anholdt efter seksuelt misbrug af heste: Nu er han løsladt
Efterforskningen pågår stadig, siger Nordsjællands Politi
Efter en længere afhøring hos Nordsjællands Politi er en ældre mand igen blevet løsladt, efter at han natten til tirsdag blev pågrebet, mens han i ly af mørket var i fuld gang med at bryde ind i en aflåst hestestald.
Det skete omkring klokken 02 hos Hareskov Hestepension lidt syd for Værløse i Nordsjælland.
Her havde man ved hjælp af overvågningskameraer holdt vagt nat efter nat, efter at der to gange i midten af december var sket to seksuelle overgreb i staldene.
Her havde gerningsmanden blandt andet bundet den misbrugte hest på bagbenene under overgrebene.
»Vi har haft en person anholdt i sagen, som efterfølgende er blevet løsladt igen, og efterforskningen pågår fortsat. Derfor har vi ikke mulighed for at udtale os yderligere på nuværende tidspunkt,« lyder det onsdag formiddag fra vicepolitiinspektør Jesper von Bülow fra Nordsjællands Politi.
Hestepensionens indehaver fortalte efter pågribelsen af den formodede hesteskænder, at det var resultatet af en langvarig overvågning af staldene i ugevis siden december.
»Vi har siddet online hver nat og holdt vagt. Og pludselig kunne vi klokken 02 i nat (natten til tirsdag, red.) se, at der var en, som var ved at bryde ind til hestene. To gutter rykkede med det samme i deres biler hjemmefra og fik kort efter fat i fyren, som viste sig at være en gammel gut på vist 76-77 år, som vi ikke kender,« fortalte hestepensionens indehaver i går til B.T.
»Han kom i bil, som han stillede udenfor. Så gik han fuldstændig målrettet ind for at prøve at bryde døren ind til hestene i stalden op. Det lykkedes ham ikke at komme ind, og efter 12 minutter var han pågrebet, så han kunne blive holdt tilbage, indtil politiet kom,« tilføjede indehaveren.
»Der var tre heste i stalden, som han forsøgte at komme ind i. Specielt den lille pony har han været rigtig glad for,« lød det videre fra hestepensionens ejer.
Nordsjællands Politi afviser onsdag formiddag at oplyse den anholdtes alder eller sigtelsen mod ham til B.T.
2026.2.5 Dansk politi gør rekordfund af kokain – kvinde fængslet
Kvinde er fængslet i Sønderborg i stor sag om kokain. Hun nægter sig skyldig.
En kvinde blev onsdag anholdt i København i en sag om indsmugling af 1,3 ton kokain – i alt er 11 personer på mellem 20 og 58 år anholdt.
Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse torsdag.
Der er tale om en koordineret aktion på tværs af både danske og udenlandske politienheder. Og beslaglæggelsen er formentlig den største, som dansk politi nogensinde har været involveret i, når det gælder kokain, lyder det fra politiet.
Ti af de anholdte er anholdt i Portugal. De mere end et ton kokain er beslaglagt i forbindelse med ankomsten af et skib til havnen i kystbyen Portimão på den portugisiske sydkyst.
2026.2.5 Nyt billede frigivet: Jager stadig drabsdømte Philip Denié Dahl Petersen efter flugt over fængselsmuren
Københavns Politi har netop offentliggjort et nyt foto af den 37-årige Philip Denié Dahl Petersen, der natten til onsdag flygtede fra Vestre Fængsel. Den drabsdømte fange formåede at bryde ud af sin celle og klatre over den ydre mur til friheden
Eftersøgningen af en af landets farligste fanger er gået ind i en ny fase, efter politiet har valgt at dele et nyt billede af den flygtede Philip Denié Dahl Petersen.
Den 37-årige mand, der afsoner en tidsubestemt forvaringsdom for drab og drabsforsøg, forsvandt fra Vestre Fængsel kort efter midnat onsdag.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 00.05, og efterforskningen afslører en opsigtsvækkende flugtvej.
Det lykkedes Philip Denié Dahl Petersen at bryde ud af sin celle, skaffe sig adgang til fængselsgården og derfra forcere den høje ydermur.
Politiet holder indtil videre de præcise tekniske detaljer om, hvordan muren blev besejret, hemmelige.
Philip Denié Dahl Petersen blev i 2024 dømt for et brutalt knivdrab på en 31-årig mand i Sydhavnen.
Drabet skete med en køkkenkniv under et sammenstød ved et værtshus. Landsretten stadfæstede i 2025 forvaringsdommen, da han vurderes at udgøre en vedvarende risiko for andres liv og sikkerhed.
2026.2.4 Dømt for uagtsomt manddrab på bosted: Nu søger tidligere hjælper om lov til at anke dom på 6000 kroner
Tidligere hjælper på bosted i Kolding blev i dag idømt 20 dagbøder af 300 kroner.
En 44-årig mand og tidligere hjælper på bostedet Centervej i Kolding skal sammenlagt betale 6000 kroner i dagbøder for uagtsomt manddrab. Det afgjorde Retten i Kolding tidligere i dag.
Manden, som under sagen har nægtet sig skyldig, blev dømt for uagtsomt manddrab på en beboer på bostedet, der tilbage i februar 2024 døde efter at have fået alvorlige forbrændinger i et spabad.
Men den dom kommer den 44-årige og hans forsvarer ikke til at acceptere. De vil anke dommen til landsretten.
-Han (den 44-årige red.) er utilfreds. Det var ikke det, han ønskede, og det var ikke det, vi gik i retten for, siger forsvarer Glenn Verding Hein.
Dødsulykken på Centervej
Om formiddagen den 31. januar 2024 hjalp den 44-årige tiltalte mand en beboer på bostedet Centervej i Kolding med at komme i spabad på bostedet.
Vandet i spabadet var så varmt, at beboeren, som var udviklingshæmmet, fik 2. og 3. grads forbrændinger i spabadet.
Beboeren døde lidt over en uge senere, den 7. februar 2024, som følge af forbrændingerne.
Den 44-årige fortsatte med at arbejde på bostedet frem til november 2025, hvor Kolding Kommune besluttede at fritstille ham som følge af politiets tiltale mod ham.
Kilder: Sagens anklageskrift, Sydøstjyllands Politi og Kolding Kommune
Der er bare et problem. For eftersom bødestørrelsen i sagen er under 20.000 kroner, så kan sagen ikke ankes automatisk, forklarer forsvareren.
-Det kræver en tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, og den vil jeg nu søge.
For den 44-årige handler det nemlig om mere end bøden på de 6000 kroner.
-Det kommer jo til at have betydning for ham langt ud over det, at han er fundet skyldig.
-Dels at leve med det. Man lever med, at man har fået ansvaret for det. Men så er der også hele det arbejdsmæssige. Det kan både have betydning for min klients nuværende job og for fremtidige jobmuligheder, siger Glenn Verding Hein.
Enig domsmandsret: Hjælper burde have tjekket temperaturen i spabadet
Det var en enig domsmandsret, der kom frem til, at den 44-årige skulle dømmes for uagtsomt manddrab.
Retten vurderer, at den tidligere medarbejder ikke sikrede sig, at spabadets termostat var indstillet rigtigt, og at han i sit job som hjælper havde en særlig anledning til at sikre det.
Desuden lagde retten i sin afgørelse vægt på, at den 44-årige burde have mærket på vandet, før han hjalp beboeren op i spabadet.
Anklager fra Sydøstjyllands Politi, Bettina Lauridsen Wagner, argumenterede i retten for, at den 44-årige skulle dømmes for uagtsomt manddrab. Derfor er hun også tilfreds med dommen.
-Jeg er selvfølgelig tilfreds med, at retten valgte at følge anklagemyndighedens påstand i, at den tiltalte havde handlet med en sådan grad af uagtsomhed, at han skulle dømmes for uagtsomt manddrab.
Hun understreger samtidig, at sagen er tragisk.
-Både for afdøde, der mister sit liv på baggrund af den hændelse, der sker. Men det er også tragisk for den tiltalte i forhold til den ulykke, der sker.
2026.2.3 Retssag om terrorangreb mod Israels ambassade i København
Hvad sker der? To svenske mænd på 18 og 21 år er kendt skyldige i terror ved Københavns Byret. De er dømt for at have bragt håndgranater til sprængning nær Israels ambassade i oktober 2024.
Historisk sag, historisk straf
Terrorsagen er slut i Københavns Byret – men ikke i retssystemet.
Begge de dømte har anket til Østre Landsret. Begge vil frikendes for det, de ikke har tilstået – altså drabsforsøg i forhold til familien i det hus, der blev ramt af to håndgranater, samt ikke mindst at der skulle være tale om et terrorangreb.
Men uanset anken er dommen fra Københavns Byret historisk.
Københavns Byret har bestemt, at det er uden betydning, om de tiltalte var personligt eller følelsesmæssigt investerede i gerningen – når de er hyret til at udføre gerningen og er klar over, at Israel er målet, så er det en terrorhandling.
Det er også første gang, der er afsagt dom for et udført terrorangreb på dansk jord siden angrebet på Krudttønden og skyderiet ved synagogen i Krystalgade i 2015 – og det er første gang, at en domstol har afsagt dom om terror for et angreb, hvor målet var indirekte. Håndgranaterne blev kastet mod et andet hus – men det egentlige mål var Israels ambassade.
Dertil er der tale om et rekordhøjt strafniveau, hvor en dengang 16-årig teenager er idømt en straf på 12 års ubetinget fængsel, mens den dengang 19-årige medgerningsmand blev idømt 14 års fængsel.
Det kræver “vanvittig” hårde straffe at være Hamas’ forlængede arm, siger anklager
Anklageren i sagen, Søren Harbo, er glad for, at retten har valgt at idømme de to svenske mænd hårde straffe på 12 og 14 år.
-Når man er terrororganisationen Hamas’ forlængede arm i Danmark, og når man flytter den voldelige konflikt dernede herop, så kræver det vanvittig hårde straffe, siger han.
Søren Harbo fremhæver samtidig, at det er historisk, at den yngste svensker, der var 16 år, da angrebet på Israels ambassade fandt sted, har fået en så lang straf.
-Det har vi aldrig set før. Men dansk terrorlovgivning er hård, siger han.
2026.1.30 Kvinde idømmes fem års fængsel for terrortræning
Retten i Aarhus vurderer, at hun ikke kan udvises på grund af sin relation til sin niårig søn.
28-årig Zahra Halane er blevet dømt fem års fængsel for at have tilsluttet sig Islamisk Stat (IS) i Syrien, hvor hun er blevet trænet til at begå terrorhandling.
Det har Retten i Aarhus netop afgjort.
Retten finder hende også skyldig i, at hun har ageret som husmor for dem og propaganderet for IS på sociale medier.
Ifølge domsafsigelsen er der lagt vægt på, at hun er rejst til IS, at hun blev gift med en IS-kriger, og gift igen, da han døde, ligesom hun selv modtog våbentræning.
Halane får desuden også advarsel om udvisning af Danmark. Det betyder, at udvisning kan komme på tale, hvis hun bliver dømt igen.
Den dømte kvinde har hele vejen igennem nægtet sig skyldig i anklagerne, men den forklaring har retten vurderet som værende utroværdig.
Flyttede fra Danmark som femårig
Zahra Halane og hendes tvillingesøster blev født i Skejby i 1997 af somaliske flygtninge. Som knap femårige rejste de med deres familie til Manchester i England, hvor de bosatte sig.
Som 16-årige – i 2014 – stak tvillingesøstrene pludselig af til Syrien.
Halane har begrundet sin rejse til Syrien med, at hun skulle udføre velgørenhedsarbejde, men den forklaring vurderer retten utroværdig.
I retten nævner de blandt andet, at hun inden afrejse søgte på søgeordene: kalifat, IS, Syrien, terror og jihad. På en slettet note fandt de også informationen om, hvor man rejser fra den tyrkiske grænse ind til Syrien.
Gift med IS-kriger to gange
Søstrene blev kort efter gift med hver sin Islamisk Stat-kriger.
Zahra Halanes mand havde britisk statsborgerskab og var i Syrien, fra han var 16 til 19 år, hvor han blev dræbt. De nåede kun at være gift et år og fik sammen en nu niårig søn. Efterfølgende gifter hun sig igen med en IS-kriger, som også dør i kamp.
Det fremgår af retsakter, at pigerne har haft en vis status i Islamisk Stat (IS). Retten lægger også til grund, at hun har ageret som husmor og derved bidraget til, at IS kunne opretholde sin tilstand.
Det er en usædvanlig sag i en dansk kontekst, hvor kvinder er dømt for at have tilsluttet sig Islamisk Stat og for at have levet i kalifat. Her blev hun undervejs i opholdet administrativt frataget sit danske statsborgerskab.
Sad i Al-Hol fangelejren
I marts 2019 blev de to søstre bragt til fangelejren Al-Hol i det nordøstlige Syrien, da det sidste IS-kontrollerede område faldt.
I 2024 besluttede Højesteret, at Halane skulle med sin søn til Danmark fra Al-Hol-lejren – til trods for at hun havde fået frataget sit statsborgerskab – fordi det ellers ville være brud på menneskerettighederne.
I det lys ville det også have været specielt, hvis Retten i Aarhus besluttede at udvise Zahra Halane fra Danmark permanent, som Anklagemyndigheden gik efter.
Retten i Aarhus har afgjort, at hun ikke kan udvises, fordi hendes nu niårige dreng – som er dansk statsborger – stadig er afhængig af sin mor, hvilket en børnesagkyndig også har påpeget.
At udvise Halane ville således være i strid med lovgivningen – også selvom drengen er blevet anbragt, lyder begrundelsen.
Den dømtes tvillingesøster opholder sig fortsat i Syrien. Hendes lille søn døde undervejs i opholdet, og hun er derfor ikke blevet tilbudt evakuering som sin tvilling.
2026.1.29 Drama i Slagelse: Truede sig til dyre smykker
Skete onsdag – nu er flere anholdt i sagen
En guldsmedeforretning på Rådhuspladsen i Slagelse blev onsdag udsat for et væbnet røveri.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i kredsens døgnrapport, som er offentliggjort torsdag formiddag.
Røveriet skete klokken 17.35, da en maskeret mand kom ind i forretningen og viste en pistollignende genstand. Med den truede han sig til at få udleveret guldsmykker til en større værdi.
Herefter stak vedkommende af.
På baggrund af vidneforklaringer førte politiets efterforskning onsdag aften til anholdelsen af fire mistænkte på en adresse i Slagelse.
En 40-årig mand og en 55-årig mand blev løsladt igen senere, mens de to øvrige er sigtet for røveri og for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om våben.
De er henholdsvis 46 og 56 år og bliver torsdag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Næstved. Her ventes en anklager at kræve dem varetægtsfængslet.

发表回复